Dansk producent er blevet så stor på det danske marked, at der ekspanderes mod øst.
23-06-2004
Dansk producent er blevet så stor på det danske marked, at der ekspanderes mod øst.
Af Lars Solberg
På trods af krise og bedemandsstemning i de seneste år inden for dansk byggeri er der nogle producenter af byggematerialer, der har klaret sig rigtig godt. En af dem er det gamle firma Dana Lim A/S med hovedsæde i Køge.
Tidligere var virksomheden kun kendt for sine limprodukter, men i dag - efter blandt andet opkøb af fugemasseproducenten Åffa A/S - er Dana Lim også kommet godt med på markedet for fugematerialer – både fugemasser og fugebånd.
Igennem de senere år har virksomheden øget både omsætning og resultat. Det har givet blod på tanden, og virksomheden er i øjeblikket ved at få fodfæste på det østeuropæiske marked.
- Vi har gjort det godt, og derfor er det naturligt for os at satse på nye markeder. Og i Østeuropa har vi været i et stykke tid, og det er et område, der kan blive rigtigt stort for os, siger adm. direktør i Dana Lim, Mogens Overgaard.
Køge-virksomheden har haft en voldsom vækst.
For ti år siden var omsætningen på omkring 20 mio kr. I år 2003 var den på 180 mio. kr., hvilket var en vækst på 15 procent i forhold til året før, hvor omsætningen var på 158 mio kr. Resultatet blev også forbedret fra 1,7 mio. kr. i 2002 til 5,5 mio. kr. i 2003.
Så det går godt med limprodukterne, men også i stigende grad med fugematerialerne – hvor firmaet selv producerer fugemasser, mens man er agent for de mere og mere populære fugebånd.
- Integrationen med Åffa er gået godt, og vi er i dag en homogen virksomhed, hvilket måske er en af årsagerne til, at det er gået godt for os, siger Mogens Overgaard.
Nye markeder
Medvinden har givet virksomheden kræfter til kaste sig over nye markeder. Og det forventes, at Østeuropa bliver det helt store vækstområde.
I øjeblikket agerer Dana Lim gennem forhandlere og agenter i en række lande i Østeuropa - de baltiske lande Litauen og Estland, Ungarn og nu også Rusland. I Litauen har firmaet et datterselskab, der koordinerer meget af handelen i Østeuropa.
Firmaet sælger allerede en bred vifte af produkter i landene.
Og det bliver ifølge Mogens Overgaard snart endnu bedre, da troen på fremtiden og optimismen i de pågældende lande vokser hele tiden.
- Der er gang i både nybyggeri og renovering, og efterhånden som de østeuropæiske byggefirmaer lærer vores produkter at kende, vil de automatisk blive udbredt, siger han.
Både limprodukter, fugemasser og fugebånd er nye produkter i Østeuropa.
- De fleste bygningsarbejdere i Østeuropa har ikke haft den slags byggematerialer i hænderne. I mange tilfælde har de brugt og bruger stadig et hjemmelavet materiale, de selv har rørt sammen. Så det tager tid få dem vænnet til de nye kvalitetsprodukter, da de er dyrere end det, de selv laver. Til gengæld holder vores produkter, siger direktøren.
Revnede fuger
De hjemmelavede materialer er ikke særlig holdbare. Typisk revner en fuge eller smuldrer væk, men det kræver oplysning at få udbredt budskabet om de nye og bedre produkter.
- Folk har ikke været vant til kvalitet. Det har været og er udbredt, at der kommer revner på badeværelset og lignende. Nu skal de så overbevises om, at det reelt kan undgås med blandt andet vores produkter. Men budskabet breder sig, fortæller Mogens Overgaard.
Dana Lim sælger allerede en del til både grossister og entreprenører i de østeuropæiske lande, og omsætningen i østregionen er ved at være pæn stor.
- Den er ikke på et tocifret millionbeløb, men det flytter sig i den retning, siger Mogens Overgaard.
Stabilitet i Rusland
Og direktøren er ikke i tvivl om, at det bliver endnu bedre at agere i Østeuropa.
- Der er kommet stabilitet; en række lande er blandt andet kommet med i EU. Også i Rusland virker det til, at der er kommet ro. Stabilitet er altafgørende for økonomisk vækst. Det må ikke gå, som det gjorde med det russiske marked i 90’erne, hvor rublen blev devalueret meget voldsomt. Her var meget arbejde helt spildt, og virksomhederne måtte begynde helt forfra igen. Men jeg er overbevist om, at det ikke vil gentage sig, så derfor vil vi også være meget aktive i Rusland, fortæller Mogens Overgaard.
Og Dana Lim er optimistiske. Blandt andet grundet eksportsuccesen er virksomhedens omsætning i øjeblikket 10-11 procent højere, end den var på samme tid for et år siden. Mogens Overgaard forventer, at år 2004 resulterer i en omsætning på omkring 210 mio. kr.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs marts 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster