UgensErhverv.dk

Rockwool: Energiplanen er uambitiøs

Den nye energipolitiske aftale er en dråbe i havet, når det gælder energiforbruget i eksisterende bygninger, mener virksomheden

26-02-2008

Virksomheden Rockwool A/S klandrer nu den nye energipolitiske aftale om ikke at forholde sig ambitiøst til facts om det overdrevne energiforbrug i bygninger, og mener derfor ikke, at den nye aftale vil rykke stort ved det store energiforbrug i bygninger.

Man hæfter sig ved, at den nye aftale ganske vist sætter mål for nye bygninger, men at nybyggeriet kun udgør en enkelt procent af den samlede byggebestand, og at den samlede besparelse derfor er på størrelse med en dråbe i havet.

- En af de hurtigste og billigste måder at opnå et mindre energiforbrug og dermed mindske vores CO2-udledning på er at efterisolere de bygninger, som allerede står derude. Derfor er det overraskende og meget uhensigtsmæssigt, at aftalen ikke forholder sig mere aggressivt til at nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger, siger Johan Prior Knock, administrerende direktør i Rockwool A/S.

- Vi kan løse problemet med kendte og afprøvede tekniske løsninger, så det er muligt at komme i gang i morgen, hvis den politiske vilje er der. Og politiske tiltag er helt afgørende for at udløse det kæmpe besparelsespotentiale, der ligger her. For vi må konstatere, at energibesparelser i bygninger ikke er en prioritet hos danske husejere. Danskerne investerede 16 mia. kr. i nye køkkener i 2006, mens de fleste husejere ikke vil investere 12.-15.000 kr. i en hulmursisolering. Og heller ikke i den offentlige sektor får gjort nok for at nedbringe energiforbruget i bygninger.

- Politikerne må derfor hurtigt etablere nogle incitamenter, som giver bygningsejere interessere sig for at energirenovere, hvis vi skal det store energispild i bygninger til livs. Det burde indgå som en væsentlig del af en effektfuld energiplan.

Gør det billigere at nå målet om vedvarende energi
Der er endnu en gevinst ved at fokusere på energirenovering, ifølge Johan Prior Knock:

- Hvis vi kan mindske samfundets behov for energi, vil det også blive lettere og billigere for samfundet at nå målet om mere vedvarende energi, siger han.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Med Peter Jahn & Partnere styrker Thranekær sine kompetencer inden for renovering, vedligeholdelse og forbedring af ejendomme og får samtidig en erfaren specialist i rådgivning om den eksisterende bygningsmasse for ejendomsejere