UgensErhverv.dk

Ændring af byggesagsbehandling skiller vandene

Konstruktørforeningen bifalder ikke en ændring af byggesagsbehandlingen. Tre andre byggeorganisationer er uenige

20-02-2008

Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri opfordrer Konstruktørforeningen til at lade være med at stille sig i vejen for en nødvendig modernisering af byggesagsbehandlingen.

Irettesættelsen kommer efter at Konstruktørforeningen i pressen retter en skarp kritik mod Økonomi- og Erhvervsministerens forslag om modernisering af byggeloven, der indebærer at arkitekter og ingeniører skal udføre den tekniske byggesagsbehandling som en integreret del af projekteringen.

Frygter flere fejl
Kommunerne skal således ikke udføre den tekniske sagsbehandling for mindre og ukomplicerede bygninger, men alene koncentrere byggesagsbehandlingen om de bebyggelsesregulerende forhold som f.eks. bygningens størrelse og afstand til skel.

Konstruktørforeningen frygter at det vil føre til mange flere fejl i nybyggede huse, at kommunerne ikke længere skal foretage den tekniske byggesagsbehandling.

Den bekymring deler de tre andre byggeorganisationer ikke bl.a. fordi lovforslaget ikke ændrer ved, at det altid er den enkelte bygherre, der er ansvarlig for at et byggeri er lovligt. Dette bliver oven i købet præciseret i lovforslaget.

Overdriver
Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri mener i modsætning til Konstruktørforeningen, at forslaget om modernisering og forenkling af byggesagsbehandlingen er helt nødvendigt, og de tre foreninger peger på, at forslaget også skal ses på baggrund af kommunernes urimeligt lange sagsbehandlingstider for byggesager og forskelle i gebyrer for byggesagsbehandlingen på op til tusind procent.

Endvidere mener de tre byggeorganisationer, at Konstruktørforeningen overdriver betydningen af kommunernes kontrol af projekterne, bl.a. fordi nogle kommuner, ifølge en undersøgelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, bruger mindre end to timer effektivt på den tekniske byggesagsbehandling.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Med Peter Jahn & Partnere styrker Thranekær sine kompetencer inden for renovering, vedligeholdelse og forbedring af ejendomme og får samtidig en erfaren specialist i rådgivning om den eksisterende bygningsmasse for ejendomsejere