El-installatør idømt bod på 50.000 kroner for organisationsfjendtlighed over for Dansk El-Forbund
13-02-2008
Arbejdsretten har idømt Steen Jørgensen El-installation en bod på 50.000 kr. for organisationsfjendtlighed over for Dansk El-Forbund. Baggrunden er, at virksomheden fyrede to polske elektrikere, fordi de havde meldt sig ind i el-forbundet, som på deres vegne krævede de gældende overenskomster om løn- og arbejdsforhold overholdt.
Sagen går tilbage til august 2006, hvor de to polske elektrikere blev ansat ved et vikarbureau. Bureauet udlejede dem efterfølgende i september til Steen Jørgensen El-installation i forbindelse med et større renoveringsarbejde i Brøndby.
Brud på overenskomsten
Her kom nogle repræsentanter fra Dansk El-Forbund på et rutinemæssigt arbejdspladsbesøg, og ved et tjek af de to polske elektrikeres forhold viste det sig, at de ikke modtog overenskomstmæssig løn og overtidsbetaling.
De blev meldt ind i forbundet, som på deres vegne fik et fællesmøde med arbejdsgiverforeningen i stand. På fællesmødet erkendte arbejdsgiversiden, at der havde været brud på overenskomsten, og virksomheden blev pålagt at efterbetale det skyldige beløb.
Fyret her og nu
Samme dag henvendte virksomhedsejeren Steen Jørgensen sig til de polske elektrikere og fortalte dem, at ansættelsesforholdet var slut fra og med samme dag. Steen Jørgensen fortalte, at fyringerne havde baggrund i firmaets økonomiske situation – en forklaring, han senere fastholdt i Arbejdsretten.
Dansk El-Forbund indklagede sagen for Arbejdsretten, der ikke kunne godtage Steen Jørgensens forklaring.
I Arbejdsrettens dom, der altså kostede el-installatøren en bod på 50.000 kr.,
hedder det: ’Det skyldes således alene et organisationsfjendtligt motiv, at Steen Jørgensen El-installation (...) foranledigede de to vikarers ansættelse bragt til omgående ophør’.
-los
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Fra Typehus til Drømme Villa
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Med Peter Jahn & Partnere styrker Thranekær sine kompetencer inden for renovering, vedligeholdelse og forbedring af ejendomme og får samtidig en erfaren specialist i rådgivning om den eksisterende bygningsmasse for ejendomsejere