UgensErhverv.dk

Byggesektoren får eget IT og teleselskab

BASIT er navnet på bygge- og anlægssektorens nye, målrettede IT og teleselskab.

11-02-2008

BASIT er stiftet af tidligere medarbejdere fra blandt andet Microsoft og TDC, hhv. Jesper Dohn Aaberg og Martin Profit Jakobsen, der begge har oplevet værdien af sammensmeltningen mellem IT og tele, men som også har konstateret at sammensmeltningen kan give problemer for virksomhederne i hverdagen.

- Det er vores erfaring, at de eksisterende virksomheder i IT og telebranchen har haft svært ved tage ansvar udover egne leverancer. Det betyder, at kunderne reelt ofte er overladt til sig selv når deres løsning ikke virker, siger Jesper Dohn Aaberg.

De mange muligheder for at kombinere IT og tele løsninger er ofte uoverskuelige for kunderne, og faktisk kan det også være svært for leverandørerne at overskue løsningsmulighederne i forhold til den enkelte kundes behov fortsætter Jesper. BASIT adskiller sig fra eksisterende IT og televirksomheder ved at fokusere på én bestemt branche og denne branches behov, hvilket netop gør det muligt at tage ansvar for den fulde leverance. Med andre ord kan BASIT sikre, at kunderne får den rigtige løsning, den rigtige implementering og uddannelse samt kan få kompetent hjælp, hvis noget ikke virker.

At BASIT netop har valgt at fokusere på Bygge og Anlæg, er ingen tilfældighed. Denne branche står overfor en række krav, om blandt andet Det Digitale Byggeri. Men ingen tænker på, at succesen om at nå denne ambition, kommer gennem støtte og fokus på alle de håndværksvirksomheder, som i dag kæmper med deres IT og teleløsninger. Omvendt er BASITs fokus godt hjulpet af, at teknologien på mobiltelefonen omsider er på højde med pc’en. Bygge og anlægssektoren er den branche med størst andel af medarbejdere, der har en mobiltelefon som en del af deres værktøj. Disse telefoner nyder mest glæde af sammensmeltningen mellem IT og tele og kan i fremtiden f.eks. bruges til tidsregistrering og materialestyring.

- Det er vores klare vision at være den førende samarbejdspartner for bygge- og anlægssektoren i relation til at udnytte IT- og tele-løsninger i hverdagen siger Martin Profit Jakobsen.

For at indfri dette mål arbejder BASIT tæt sammen med de forskellige brancheforeninger og andre rådgivere i branchen. Således har BASIT og teknologisk Institut indgået en strategisk samarbejdsaftale pr. 15. oktober 2007.
-pd-

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Med Peter Jahn & Partnere styrker Thranekær sine kompetencer inden for renovering, vedligeholdelse og forbedring af ejendomme og får samtidig en erfaren specialist i rådgivning om den eksisterende bygningsmasse for ejendomsejere