Private penge i byfornyelsen

Byfornyelsesreform øger private investeringer i nedslidte bydele og boliger.

07-02-2008

Byfornyelse gennemføres i højere grad end tidligere for private midler. Det gælder ikke alene boligerne - men også i høj grad områdefornyelsen, der har været med til at sætte gang i væksten i byområder og givet betragtelige følgeinvesteringer.

Det viser en ny rapport fra Velfærdsministeriet, der evaluerer byfornyelsesreformen fra 2004.

Evalueringen kortlægger, hvordan loven virker i praksis, om kommunerne har de nødvendige instrumenter og om målene med reformen er nået.

Samtidig viser evalueringen, at det er lykkedes at lave byfornyelse med færre og enklere regler. Samtidig er den frivillige deltagelse i byfornyelsen slået markant igennem.

Byfornyelsesbehovet i nedslidte boligområder i byerne og i landdistrikterne kan imidlertid ikke løses alene på markedsvilkår. Der er derfor fortsat brug for offentlig støtte til byfornyelse, slår rapporten fast.

Kommunerne får dog ikke fat i de allerdårligste boliger, hvilket formentlig skyldes, at der i dag ikke er mulighed for at stille krav til ejerne. Det vil et kommende lovforslag fra velfærdsministeren råde bod på.

- Jeg er glad for, at loven virker efter hensigten, og jeg er allerede opmærksom på, at der er behov for at få bedre fat i de allerringeste boliger - ikke mindst de mange dårlige boliger på landet og boliger ramt af skimmelsvamp, siger velfærdsminister Karen Jespersen.

- Jeg har derfor taget initiativ til udarbejdelsen af et lovforslag, som nu er i høring. Forslaget har netop fokus på at forbedre kommunernes muligheder for at gribe ind over for disse forhold med nogle enkelte nye byfornyelsesinstrumenter,

I den tidligere byfornyelseslov fra 1998 udgjorde de offentlige midler i byfornyelsen 67 pct. I perioden 2004 – 2006 efter byfornyelsesreformen udgør andelen kun 39 pct.

- nn