UgensErhverv.dk
Forstadsteater ombygges

Forstadsteater ombygges

Arkitektfirmaet COBE tegner ny foyer til Taastrup Teater

04-02-2008

Taastrup Teater får et spektakulært nyt indgangs- og foyerparti, der er bygget af transparente prismer, som tillader indblik i teatrets verden og lader lys og liv strømme ud i byrummet.

Det er resultatet af en beslutning i københavnerforstadens byråd på baggrund af et forslag fra det unge arkitektfirma COBE.

Forslaget lægger op til at åbne Taastrup Teater fysisk ud mod lokalområdet og indrette det, så beboerne i området får lyst til at tage del i kultur- og samfundslivet.

- Den nye facade skal danne en ny foyer og et nyt ankomstområde til teatersalen. Facaden bliver bygget op af prismer i akryl, der vil bryde lyset på en spændende måde både om dagen og i aftentimerne, fortæller Dan Stubbergaard fra COBE.

Projektet fra COBE indebærer også, at teatret bliver renoveret indvendigt med forbedrede personalefaciliteter og en samling af alle publikumsfaciliteter i stueetagen. Bygningen får også ny isolering og derigennem en mere bæredygtig profil.

Kjeld Abells Plads foran teatret får også et løft og skal gøres til et centralt mødested til glæde for både teatrets gæster og lokale beboere.

- Det glæder byrådet, at vi med det renoverede Taastrup Teater får et fyrtårn i lokalområdet til glæde for såvel kommunens borgere som for teatergængere fra resten af hovedstadsområdet, udtaler borgmester Michael Ziegler.

Teaterdirektør Mogens Holm er også glad for den kommende ombygning af teatret:
- Taastrup Teater har igennem de seneste år arbejdet målrettet med at fjerne de mentale barrierer for at indrage den multietniske lokalbefolkning i det scenekunstneriske arbejde. Med ombygningen fjerner vi nu også de fysiske mure mellem os og omgivelserne.

Realiseringen af Taastrup Teaters ombygning skal nu i offentligt udbud. Det forventes, at renoveringen begynder efter sommerferien og er færdig sommeren 2009.

Ombygningen af teater og forplads kommer samlet set til at koste ca. 16,5 mio. kr. Realdania har bidraget med godt 12 mio. kr.

- nn

Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen