UgensErhverv.dk

40 forslag til nyt Herning

Fra hele verden er kommet bud på udviklingen af Herning Bymidte.

11-01-2008

Fra hele verden er kommet bud på udviklingen af Herning Bymidte

Herning Kommune har modtaget 40 forslag som svar på arkitektkonkurrencen ’Herning - Den levende By’.

Konkurrencen er udskrevet af Herning Byråd i 2007, og er byens hidtil største satsning indenfor innovativ byudvikling. Samtlige gader og pladser i Bymidten har været i spil og den samlede præmiesum lyder på 750.000 kr.

- Konkurrencen er første skridt i udviklingen af Herning bymidte med fokus på at skabe fremtidens Herning med nye spændende byrum, der kan understøtte et dynamisk byliv og styrke Hernings identitet, siger Byplanudvalgets formand, Knud B. Troelsen.

Konkurrenceprogrammet har været på dansk, men udfordringen har vakt international interesse. Blandt de indsendte bud er der flere forslag fra udlandet blandt andet ét med afsenderadresse i Beijing.

- Herning har udfordringen. Hvis Kineserne har svaret vinder de. Det samme gælder spanierne, svenskerne m.fl. - og selvfølgelig de danske tegnestuer. Det bliver spændende at gå ind i en nærmere granskning og bedømmelse af alle forslagene, siger Knud B. Troelsen.

Fuldt realiseret forventes omdannelsen af Herning Bymidte at koste i størrelsesordenen 150 mio. kr. over 10 til 12 år, hvoraf en pulje på 33 mio. kr. allerede er sat af.

Resultatet af konkurrencen forventes at foreligge ultimo februar 2008 og de første projekter igangsættes allerede i løbet af 2008.

- nn

Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen