UgensErhverv.dk

BAT: Frygter ikke dramatisk fald i beskæftigelsen

Selvom det i 2008 i højere grad vil være efterspørgslen, der sætter dagsordenen for aktiviteten i byggeriet.

07-01-2008

I løbet af 1. halvår 2007 tog byggeriets sammensatte og sæsonkorrigerede konjunkturindikator et gevaldigt dyk fra +21 til +5. Siden da har konjunkturbarometret ligget nogenlunde stabilt på en moderat encifret værdi i størrelsesordnen mellem +4 og +8.

- Det er især opbremsningen på boligmarkedet - og dermed i nybyggeriet af boliger - som har dæmpet branchens fremtidsforventninger, siger økonom Bo Sandberg fra lønmodtagernes paraplyorganisation, BAT-kartellet.

Med december-tallene kan det samlede årsgennemsnit for byggeriets konjunkturbarometer i 2007 opgøres til +9. Til sammenligning lå konjunkturbarometret i gennemsnit på +21 i 2006

De seneste tre år har der været en betydelig overskydende efterspørgsel i byggebranchen. I en sådan situation er det udbudssiden, der sætter den aktivitetsmæssige grænse, og det har altså handlet om at skaffe tilstrækkeligt arbejdskraft og materialer. Nu er billedet ved at vende.

- I 2008 bliver det i højere grad efterspørgslen, der sætter den aktivitetsmæssige grænse, men i BAT forventer vi fortsat ikke noget dramatisk fald i beskæftigelsen i 2008. Faktisk har der allerede fundet en betydelig tilpasning sted gennem 2007 – selv om det endnu ikke kan ses i ledighedsstatistikken, lyder det fra Bo Sandberg.

BAT er en samarbejdsorganisation for otte LO-fagforbund med beskæftigelse og aktiviteter indenfor bygge- & anlægsbranchen og træ & møbelindustrien. BAT repræsenterer ca. 135.000 lønmodtagere.


- tibu

Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen