’Telefonbøgerne’ og ’Regionalbøgerne’ er to af de virksomheder, der advares om på hjemmesiden hajnettet.dk
03-01-2008
På websiden hajnettet.dk bliver det nu fra flere brugere frarådet at tage imod henvendelser fra Telefonbøgerne og Regionalbøgerne.
Hajnettet.dk er en hjemmeside udarbejdet af Håndværksrådet, hvor folk kan advare hinanden om annoncehajer, der forsøger at snyde virksomheder for penge, og få gode råd til, hvordan man tager sine forbehold, når det kommer til hajerne.
En bruger skriver, at han har betalt mere end 1700 kroner til Telefonbøgerne, som har lovet ham annoncer i et år i deres opslagsværk - som altså ikke eksisterer. Efter dette blev han kontaktet igen, og denne gang lød opkrævningen på 9000 kroner, idet sælgeren fra Telefonbøgerne hævdede, at de 1700 var et slags depositum.
Ringer man til det nummer, der står på Telefonbøgernes hjemmeside, telefonbogerne.dk, bliver man opfordret til at trykke sig videre, for f.eks. oplysninger om lokalbogen. Men efter at have trykket 1 for dette, ryger man blot tilbage til introen, hvor man igen opfordres til at vælge en mulighed. På andre tidspunkter oplyses det, at man har ringet uden for firmaets åbningstid.
Regionalbogerne.dk, som tilbyder at liste virksomheder i en bog, der minder om ’De Gule Sider’, har intet telefonnummer på hjemmesiden, men ved en søgning på domænenavnet bliver det oplyst, at det er en Louis Petersen fra Frederiksberg, der er domæneejer, og her er da også et telefonnummer listet. Ugens Erhverv har gentagne gange forsøgt at ringe til nummeret, men bliver kun mødt af en optagettone.
Tænk dig om og undgå hajerne
Alle kan kommer i kløerne på en annoncehaj, men der er ting, man kan være opmærksom på, som gør det sværere at gå i fælden. Følgende fakta kan man have i baghovedet:
- En annoncehajs hjemmeside har typisk næsten ingen besøgende
- En annoncehaj prøver ofte at få det til at lyde som om de ringer fra kendte, etablerede organisationer, virksomheder eller offentlige registre
- Annoncehajer forsøger typisk at få kunden til at betale selv om kunden i virkeligheden ikke har accepteret tilbuddet.
- Annoncehajer forvirrer typisk kunderne ved at have en masse forskellige priser som er svære at gennemskue
- Annoncehajer har tit mange forskellige typer annoncer, der i virkeligheden er meget ens, men koster meget forskelligt.
- Annoncehajer lader typisk som om en optagelse forlænges mere eller mindre automatisk
Kilde: www.hajnettet.dk
- tibu
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Fra Typehus til Drømme Villa
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs september 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen