UgensErhverv.dk

Nybyggere advares mod standardkontrakter

Kontrakterne efterlader ofte køberne i problemer, når byggefirmaerne går konkurs, siger Danske Boligadvokater.

21-12-2007

Efter en periode med konkurser og store økonomiske problemer blandt flere typehusproducenter, advarer Danske Boligadvokater køberne mod standardkontrakterne.

Kontrakterne er ganske vist juridisk fuldt legale, men der er ikke meget hjælp at hente i dem, hvis husproducenten går i betalingsstandsning.

- De typehusfirmaer som krakker i øjeblikket, har ofte anvendt kontrakterne, der blandt andet indeholder betalingsvilkår, som stiller køber meget ringe i en situation, hvor byggefirmaet kommer i økonomiske vanskeligheder. Betalingsstandsninger eller blot økonomiske problemer hos byggefirmaer efterlader ofte køberne i uoverskuelige økonomiske og praktiske problemer, siger Henrik Høpner, formand for Danske Boligadvokater.

Mange boligkøbere, der køber et nyt typehus, har blind tillid til standardkontrakter og det giver efterfølgende problemer.

- I forbindelse med de aktuelle sager oplever køberne, at der ikke er meget hjælp at hente i de garantiordninger som Dansk Byggeri og Nyhusforeningen tilbyder i forbindelse med kontrakterne. Fakta er nemlig, at ”Byg-garanti-ordningen” ikke gælder nybyggerier, og at Nyhusforeningens forsikring ikke dækker færdiggørelse, siger Henrik Høpner.

Han råder derfor køberne til at søge bedre rådgivning og forhandle bedre vilkår hjem inden de kaster sig ud i et byggeri:

- Bolighandler drejer sig om millioner af kroner og et smertefrit byggeri er helt afgørende for den enkelte families fremtid. Det ville rede mange familier fra økonomisk katastrofe, hvis køberne sikrede sig en uafhængig professionel rådgiver før kontrakten med byggefirmaet blev underskrevet.

- mir

Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen