UgensErhverv.dk

Bedre p-forhold for de gule plader

Parkeringsvilkårene i København bliver bedre for de erhvervsdrivende, der har brug for en bil til at udføre jobbet

17-12-2007

Den nye ordning omfatter virksomheders køretøjer på gule plader, som kun benyttes til erhvervskørsel.

- Ordningen tilgodeser flere erhvervsdrivende med et nødvendigt behov for at parkere i København. Ordningen er ensartet og gennemsigtig samtidig med, at vi holder fast i betalingsparkering som et middel til at begrænse antallet af biler i København, siger direktør Anders Møller fra Parkering København.

Den nye ordning for erhvervsparkering træder i kraft den 1. januar 2008, og betyder, at reglerne for erhvervslicens nu bliver ens for alle virksomheder i betalingsområdet i København. De kan fremover købe op til fem erhvervslicenser, der giver lov til at parkere i et område ved virksomhedens adresse.

Derudover vil alle virksomheder med adresse i og uden for betalings-området kunne købe erhvervsmånedskort med rabat, som giver tilla-delse til at parkere i alle betalingszoner i København.
Af- og pålæsningsmulighederne i rød zone - dvs. middelalderbyen - vil desuden blive forbedret ved, at der oprettes 100 gratis p-pladser til af- og pålæsning af en halv times varighed.


Fakta om den nye ordning:

Der kommer ens regler for Indre By og Indre Brokvarterer, underordnet branche.

Ordningen gælder kun for de af virksomhedens køretøjer, der kun må bruges til erhvervskørsel. Det vil sige for køretøjer på gule plader, som kun er lovlige at bruge til vare- og godstransport.

Erhvervsdrivende med adresse i betalingsområdet i København kan købe erhvervslicens til biler på gule plader, som kun må bruges til erhvervskørsel.

Licensen koster 2.500 kr. pr. år. Der kan købes op til 5 erhvervslicenser, der giver lov til at parkere i et område tæt ved virksomhedens adresse.

Alle virksomheder i og uden for betalingsområdet tilbydes rabat ved køb af erhvervsmånedskort. Erhvervsmånedskortet kan købes til biler på gule plader, som kun må bruges til erhvervskørsel. Kortet koster 1.100 kr. pr. måned og giver lov til parkering i hele betalingsområdet. Virksomhederne kan købe et ubegrænset antal kort.

Forbedring af- og pålæsningsmulighederne i rød zone. Der oprettes 100 gratis p-pladser af ½ times varighed til af- og pålæsning mandag til lørdag kl. 8-15.

Alle erhvervslicensindehavere har modtaget et brev fra Parkering København om den nye ordning.

Virksomheder kan downloade ansøgningsskema til erhvervslicens og erhvervsmånedskort på www.parkering.dk eller besøge Parkering Københavns butik på Gammeltoftsgade nr. 17, 1355 Kbh. K.

Brochurer

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen