Fiskarhedenvillan overtager dele af en af de førende danske træhusproducenter.
13-12-2007
Totalbyg blev deres skæbne. Den let omskrevne titel på en WC Fields klassiker er meget rammende for Skovbo, en af Danmarks førende træhusproducenter.
Ti år gamle Skovbo leverer træhuse til både selvbyg, medbyg og totalbyg. Med stor succes indenfor selv- og medbyg, mens problemer med totalbyg-konceptet i sidste ende førte til at Skovbo blev begæret konkurs. Manglende erfaringer med totalbyg, begrunder firmaet selv miseren.
Nu er med- og selvbygdelene solgt til svenske Fiskarhedenvillan. En virksomhed ejet af den danske kapitalfond Polaris, og som med 400 opførte bygselv træhuse hører til de fire største træhusproducent i Sverige.
- Grundlæggende er Skovbo en virksomhed med fremragende medarbejdere og attraktive produkter. Men der er begået fejl, som ikke kunne rettes hurtigt nok til, at hele virksomheden kunne reddes. Nu får den sunde del af virksomheden en ny kapitalstærk ejer og en administrerende direktør med stor ekspertise i ledelse af denne type virksomhed, siger tidligere Lego-direktør Poul Plougmann, der i knapt et år forsøgte at rette op på Skovbo.
60 kunder, der har købt selv- og medbygkonceptet, vil få leverancerne fra Fiskarhedenvillan, idet byggeprojekterne er købt af konkursboet. Fiskarhedenvillan har oprettet et dansk selskab, hvor de danske byggeprojekter placeres.
Derimod indgår 30 kunder, der har købt totalbyg-huse, ikke i handlen. De er i stedet henvist til at rede deres udeståender hjem via boets kurator.
Ejerne bag det nye Skovbo begrunder forskelsbehandlingen med, at man ikke har erfaringer med totalbyg og derfor ikke vil kaste sig ud i færdiggørelsen af husene.
18 af de oprindelige 60 medarbejdere i Skovbo fortsætter i det nye selskab. Skovbo har til huse i Børkop ved Fredericia, men det nye selskab vil flytte virksomheden til en anden adresse i samme geografiske område.
- mir
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tagdækkernes faldsikringssystem
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen