UgensErhverv.dk

E-forhandler af VVS får ny professionel bestyrelse

BilligVVS.dk satser på vækst med flere topnavne fra bl.a. detailsalg og IT-branchen ved bestyrelsesbordet

10-12-2007

Dansk e-handel er for alvor ved at blive voksen. Forretningerne blomstrer og bliver stadigt mere professionelle.

Nu vil BilligVVS.dk, der er landets største onlineforhandler af VVS-artikler og en medspiller på markedet for byggematerialer, styrke forretningsgrundlaget og væksten yderligere. Det skal ske med en aggressiv markedsstrategi og en helt ny bestyrelse, der er skræddersyet efter firmaets målsætninger.

- Vi har siden starten i 2000 oplevet en høj og meget stabil vækst. Selv vores mest forsigtige bud siger, at vi runder en omsætning på 100 mio. kr. allerede i år, og vi forventer en vækst på 30-40 % i 2008. Derfor er det kun naturligt, at vi søger inspiration blandt nogle af erhvervslivets tunge drenge. Og henter topkompetence fra onlineverdenen og detailsektoren, lyder det fra Jesper Bunde-Pedersen, adm. direktør i BilligVVS.dk.

BilligVVS leverer VVS-artikler til både private og erhvervslivet. Som navnet antyder, er der ofte mange penge at spare ved at købe varerne online, men prisen er ikke den eneste afgørende faktor. Ifølge direktøren er succesen i lige så høj grad kommet som følge af en udstrakt servicetankegang.

Kundeoplevelsen i fokus
En forretningsform, der var afgørende, da iværksætteren og forfatteren Martin Thorborg sagde ja til en bestyrelsespost.
- Fremtiden i e-handel ligger i en mere helhedsorienteret opfattelse af kundeoplevelsen. Kundens tilfredshed afgøres ikke af hvilken betalingsløsning, der anvendes eller hvilken fragtmand, der bruges – heller ikke af prisen alene. Den er et samlet udtryk for hundredvis af forskellige elementer, der alle sammen bidrager til virksomhedens service. Det har BilligVVS forstået lige fra starten og har evnet at forme forretningen derefter. Derfor er jeg helt sikker på, at vækstplanerne nok skal lykkes, siger det nyudnævnte medlem af bestyrelsen i virksomheden.

Det samme er detailspecialisten Jens Bindslev, der også er at finde blandt de nye medlemmer.
- Vi har set stribevis af onlineforretninger komme og gå – især på markedet for VVS-artikler. De færreste kan drive en sund forretning, fordi prisen bliver eneste salgsargument. Skal man konkurrere med de traditionelle butikker, så skal der kvalitet ind i købsoplevelsen. Den fysiske afstand skal elimineres gennem personlig og vedkommende kontakt – samt selvfølgelig en gennemført præsentation af kvalitetsprodukter, siger han.

Foruden Jens Bindslev og Martin Thorborg besættes bestyrelsen med tidligere direktør for Bilbasen.dk og nuværende chef for JP/Politikens online medier Mogens Sejer-Iversen samt Klaus Tvede-Jensen, der er partner hos Deloitte og til daglig bl.a. beskæftiger sig med virksomhedsrådgivning.

BilligVVS er Danmarks største onlineforhandler af byggematerialer indenfor køkken, bad og VVS. Virksomheden er stiftet i år 2000 og har hovedsæde i Egå uden for Århus. Virksomheden har ca. 50.000 kunder blandt danske gør-det-selv folk på årsbasis.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Burgerbesøg koster arbejdsgiver 235.000 kroner

Burgerbesøg koster arbejdsgiver 235.000 kroner

Østjysk anlægsgartner skal ifølge Fagbladet 3F af med 235.000 kr. i registreringsafgift, efter at hans medarbejdere brugte varebil/mandskabsvogn til at besøge McDonald efter arbejdstid

Storebæltsbroen lukkes to gange i døgnet

Storebæltsbroen lukkes to gange i døgnet

På grund af vedligeholdelsesarbejder bliver det nødvendigt at lukke broen 45 minutter to gange i døgnet i denne uge

Ambition: mursten, der kan lagre CO2

Ambition: mursten, der kan lagre CO2

Forskere og virksomheder i Sønderborg og omegn vil udvikle teknologi, der gør det muligt at lagre CO2 i mursten

Uduelige og inkompetente embedsmænd koster el-kunder mindst ti milliarder kroner

Uduelige og inkompetente embedsmænd koster el-kunder mindst ti milliarder kroner

Kun 206 kilometer el-net ud af de 490 kilometer el-net, som der ifølge planen var behov for pr. 1. januar 2026, er anlagt