UgensErhverv.dk

SMV’erne tvivler på fremtiden

Erhvervstilliden på retur, og flere virksomheder oplever tilbagegang.

07-12-2007

Et stigende antal små og mellemstore virksomheder oplever tilbagegang og har tilsvarende lave forventninger til fremtiden. Det viser Håndværksrådets SMV-barometer, hvor 1366 virksomheder i hele landet har deltaget.

Andelen af virksomheder der melder om tilbagegang, er fordoblet fra 8 procent i 3. kvartal 2006 til 16 procent i 3. kvartal 2007.

- Det interessante i analysen er, at vi på trods af de gode tider ser et stigende antal virksomheder, der begynder at melde om tilbagegang. Især de helt små én-mands virksomheder er blevet ramt af opbremsningen i økonomien, siger cheføkonom i Håndværksrådet Jakob Brandt. Han peger på to forklaringer til udviklingen: Mangel på arbejdskraft og prisfaldene på boligmarkedet.

Helt katastrofalt er det dog ikke, idet 40 procent af virksomhederne stadig melder om vækst, men især i Hovedstadsområdet mærkes opbremsningen.

- Den store tilbagegang i hovedstanden skyldes hovedsageligt, at hønen på boligmarkedet ikke længere lægger guldæg. Tiden med evigt stigende friværdier er forbi, hvilket resulterer i en lavere efterspørgsel, siger Jakob Brandt.

Det er da også i Hovedstadsområdet sortsynet trives. Virksomhedernes forventningerne til yderligere vækst er her faldet med 66 procent i løbet af det seneste år. I Jylland er flere regioner mere fokuserede på eksportmarkederne, hvor man ikke endnu har registeret samme vigende efterspørgsel.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

ID-kort gør det sværere at snyde med asbest

ID-kort gør det sværere at snyde med asbest

I de seneste år er reglerne om asbest i arbejdsmiljøet skærpet med blandt andet autorisationsordningen

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Større tilskud til almene boliger i Storkøbenhavn

Større tilskud til almene boliger i Storkøbenhavn

For at bane vej for flere almene boliger i højprisområder hæves maksimumsbeløbet med yderligere ti procent

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige