Hvis man på grund af skoleophold skal overnatte og spise et andet sted, kan det trækkes fra på selvangivelsen
30-11-2007
Efter en del uoverensstemmelser med SKAT har Dansk El-forbund nu fået et bindende svar fra Skatterådet: Lærlinge har ret til fradrag for kost og logi i forbindelse med deres skoleophold, og kan altså trække udgifterne fra på selvangivelsen. SKAT mente, at lærlingene ikke var omfattet af fradragsmuligheden. Men det er de, det viser et svar fra Skatterådet, skriver fagbladet Elektrikeren.
Lærlinge er nemlig omfattet af begrebet ’medarbejder’ set i forhold til ligningslovens § 9a, der handler om fradrag for kost og logi, lyder det i besvarelsen.
- Der har været uenighed om, dels hvorvidt en lærling på skole i skattemæssig forstand er en medarbejder, dels om skoleopholdet er et midlertidigt arbejdssted. Det er nu afgjort, at lærlinge under skoleophold er dækket af begge forhold, siger Dansk El-Forbunds jurist Jeppe Wahl-Brink.
Der er dog ikke ’frit slag’ for lærlingene til at trække udgifterne fra. Forskellige krav skal være opfyldt, og kravene er ikke entydige. Hver enkelt situation skal vurderes konkret.
Jeppe Wahl-Brink har fundet en række afgørelser, der tidligere er truffet vedrørende medarbejdere på et midlertidigt arbejdssted, og han udleder, at der – formentlig – skal være tale om en arbejds- eller skoledag på otte timer kombineret med mindst fire timers daglig transporttid. Dertil kommer, at opholdet skal være af en varighed på mere end 24 timer, og omvendt må det højst vare 12 måneder for at være midlertidigt.
- tibu
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tagdækkernes faldsikringssystem
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Ford vans og pickupper – et erhvervskøretøj til ethvert job
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag