UgensErhverv.dk

Færdigmalet er populært

Rød, sort, hvid eller grå. Vælg selv hvilken farve husets træbeklædning skal komme i

23-11-2007

Rød, sort, hvid eller grå. Vælg selv hvilken farve husets træbeklædning skal komme i

Af Louise Strøbech

Der er stor fremgang i salget af færdigmalet gran til udendørs beklædning hos Tage Peetz & Co. – i daglig tale Peetz. Både danskere, nordmænd og svenskere har fået øjnene op for den malede beklædning. Træet kommer fra det østlige Dalarne i Mellemsverige, og det er især mærket Royal Xteriør, der i øjeblikket leveres store mængder af

- Vi oplever en stigende interesse, og får nye kunder hele tiden. Vi startede for tre år siden med det færdigmalede, og fordoblede omsætningen hvert år de første par år. Allerede nu kan vi se, at i år bliver fire gange bedre end 2006, fortæller Peetz’ direktør, Frank Lund Larsen.

Kinesisk træolie
Træbeklædningen kommer i standardfarverne sort Umbra, råhvid, svenskrød eller stengrå, men hvis man bestiller en større mængde, kan man få lige den farve, man ønsker. Blandt andet har mange svenskere i især Stockholm-området forelsket sig i den gule farve til deres huse.

Træet bliver grundet på alle fire sider med en blanding af 80 % linolie og 20 % kinesisk træolie, inden det bliver færdigmalet på tre sider med den nærmest gummiagtige maling, der er udarbejdet specielt til Peetz.

- Vores svenske maleri laver den her nærmest latexagtige maling, som virker utrolig fint. Den er miljøvenlig og har et højt tørstofindhold. Så den holder godt, og folk kan godt lide, at de ikke skal male så ofte, siger Frank Lund Larsen, som tilføjer, at beklædningen under normale forhold ikke behøver at blive genmalet i over ti år.

Nyt og gammelt
I øjeblikket bygger entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen a/s 27 boliger i det nye bofællesskab Bakkedraget i Trekroner udenfor Roskilde, hvor man beklæder boligerne med den sortmalede træbeklædning.
Også den forholdsvist nye Meredin Tømmerhandel i Holbæk har beklædt gavlen med den forhåndsmalede træbeklædning, og for ikke længe siden indløb der en ordre fra Egeskov Slot på Fyn, der skulle bruge færdigmalet træ til ombeklædning af en lade.

louise@odsgard.dk

Foto: Den svenskrøde farve lyser op i ethvert landskab. Træbeklædningen er kløvvare i GRAN U/S + Kvinta. Foto: Liselotte Plenov

Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag