UgensErhverv.dk

Vinduesproducent på ulovlig slingrekurs

Bedst & Billigst Vinduer og Døre har markedsført vinduesruder ulovligt, og presses nu af Glasindustrien til at stoppe

13-11-2007

Bedst & Billigst, der driver virksomhed med salg af træ og byggematerialer, særligt vinduer og døre, er i disse dage glasbranchens sorte får. Virksomheden har nemlig i en lang periode markedsført deres vinduesruder på et falsk og ulovligt grundlag.

Først nu, efter hårdt pres fra Glasindustrien, der er brancheorganisation for den danske glasbranche, har Bedst & Billigst omsider valgt at markedsføre deres vinduesruder med lovlige metoder.

Klage til Forbrugerstyrelsen
Det var først, da Glasindustrien henvendte sig til Forbrugerstyrelsen med en klage over Bedst & Billigsts markedsføringsmetoder, at Bedst & Billigst valgte at ændre den vildledende og udokumenterede markedsføring af vinduesruderne i annoncer, tilbud og på hjemmesiden.

Poul Thorsen, der er forretningsfører i Glasindustrien, er dybt rystet over Bedst & Billigsts metoder og særdeles utilfreds med virksomhedens uansvarlige opførsel:

- Vi er i Glasindustrien rystede over, at det skulle gå så vidt, før Bedst & Billigst forstod, at de var nødt til at ændre den ulovlige markedsføring, som de i en lang periode har bedrevet. Glasindustrien repræsenterer de væsentligste aktører i glasforædlingen på det danske marked, og vi har derfor stor interesse i, at vores branche optræder seriøst i alle sammenhænge. Derfor ærgrer det mig, at Bedst & Billigst har kunnet handle så ansvarsløst i forhold til forbrugerne, siger Poul Thorsen.

Falsk markedsføring
En rudes U-værdi angiver varmetabet gennem ruden. Jo lavere U-værdi, des mindre varmetab. Bedst & Billigst har i en lang periode brugt ukorrekte og inkonsekvente oplysninger om rudernes U-værdi. Derudover har virksomheden anvendt ikke-anerkendte testmetoder i forbindelse med deres målinger af rudernes U-værdi. Bedst & Billigsts målinger er i en lang periode blevet foretaget af et polsk testinstitut, hvis metoder på dette område ikke opfyldte kravene til de nye europæiske standarder.

Først da Glasindustrien henvendte sig til Forbrugerstyrelsen med en klage over Bedst & Billigsts lovovertrædelser, valgte Bedst & Billigst at skifte kurs i lovlig retning.

- tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster