UgensErhverv.dk
Håndholdt computer hjælper ordblinde håndværkereHåndværkere og ufaglærte er nogle af dem, der har

Håndholdt computer hjælper ordblinde håndværkere

Ny PDA giver her-og-nu læsehjælp til ordblinde i byggebranchen. Opgaver og spil hjælper på stave- og læseproblemerne

05-11-2007

Efter mere end et år, hvor 13 ordblinde håndværkere og ufaglærte hos entreprenørvirksomhederne Davidsen Partnere, NCC og MT Højgaard har afprøvet de håndholdte computere i dagligdagen, er der nu hjælp at hente for andre, der har problemer med at stave og læse.

Foreløbigt er den håndholdte computer, PDA’ens, programmer og ordbøger primært udviklet til bygge- og anlægsbranchen, hvilket betyder, at de 5000 ord, der ligger i den lille computer, er hentet fra netop byggebranchen.

Bygge- og anlægsentreprenørvirksomheden Davidsen Partnere har fra start af været med i projekt MELFO, der er en forkortelse for ’Mobil E-Læring For Ordblinde’.
Uddannelsesinstitutioner, byggefagfolk og producenter af software til computere og mobiltelefoner er gået sammen om MELFO for at give ordblinde en bedre mulighed for at passe deres arbejde trods deres læsehandicap. Og for at gøre dem bedre til at læse og stave ved hjælp af opgaver og spil.

Letter arbejdsdagen
Da ufaglærte og håndværkere er blandt den gruppe danskere, der har sværest ved at læse og stave, var det meget oplagt at udvikle projekt MELFO til netop den målgruppe. Davidsen Partnere var da heller ikke i tvivl om, at de ville stille medarbejdere til rådighed for projektet, til trods for at virksomheden, der har 400 ansatte, tidligere selv har taget initiativ til læse- og skrivekurser.

- Vi tror på, at det kan gøre arbejdsdagen lettere for de af vores medarbejdere, der har problemer med at læse, så de kan nå mere, og ikke hele tiden behøver at spørge deres makker om, hvad der står. Nu kan de gøre det selv, og selvom vi måske kun har to-tre mand, der har udnyttet det optimalt, så tror vi på, at vi får mere glade, tilfredse og mere produktive medarbejdere, siger HR ansvarlig i Davidsen Partnere, Nicolas Drost, der har været virksomhedens kontaktperson på projektet.

Teknikforskrækkede
Nicolas Drost fornemmer, at det mest er de yngre medarbejdere, der har fået noget ud af projektet. Nogle af de ældre deltagere har været lidt teknikforskrækkede, eller har ikke fundet ud af at betjene PDA’en ordentligt. Han hørte dog fra alle, at der var plads til forbedringer.

- For eksempel har kamerafunktionen ikke været stabil nok, og de har klaget over, at de ikke kunne tage fotos, bare lyset falder en smule forkert, forklarer Nicolas Drost.

Kamera med autofokus
Det er der lavet om på med den nyeste generation af PDA’en, der nu er sat til salg, efter projektet er afsluttet. En nye PDA, der stadig er af mærket HTC, har nu kamera med autofokus og tre megapixel. Det betyder, at kameraet selv stiller skarpt, og kan fotografere hvad der omtrent svarer til en A4-side i bredden – noget der er blevet efterspurgt af prøvekaninerne hos Davidsen Partnere. Derudover har den nye PDA også indbygget GPS.

- Så nu kan du alt med den. For eksempel kan du få den til at scanne en webside og få den læst op. Den kan læse op fra e-mails, sms’er, kalenderfunktioner osv. Udviklingen går så hurtigt, at vi om to år har seks megapixels, og så kan den læse en avisside. Udviklingen går hele tiden mod bedre, billigere, hurtigere, siger direktør i Motto-Captura, Flemming Ast.

Motto-Captura har skabt softwaren, der gør, at PDA’en kan scanne et dokument og læse det op, og netop her har håndværkernes tilbagemeldinger været guld værd.

- Håndværkere er gode at få kritik af, for de er bundærlige, og de vil have det så nemt som muligt. Så vi har fået mange gode anbefalinger, som vi har lyttet til, siger Flemming Ast.

Enheder og ikke stavelser
Ud over det der kaldes her-og-nu hjælp, hvor PDA’en tager billeder af og læser det op, man ikke selv kan læse – det være sig en brugsanvisning, en buskøreplan, et datablad eller en artikel – er der også udviklet forskellige programmer og spil, som kan hjælpe brugeren til at blive bedre til at læse.

Programmerne er udviklet på Københavns Universitets Center for Læseforskning, og sværger til morfologien, som deler ordene op i de mindste enheder, som giver mening. Boremaskine deles for eksempel ikke op i stavelserne bo-re-ma-ski-ne, som man normalt vil gøre, men i bore-maskine, som gør det langt lettere for en ordblind at læse og forstå ordet.

Fire timers oplæring
Derudover er der udviklet to spil, hvor man kan lære at stave uanset om man sidder i bussen, skurvognen eller står i kø i supermarkedet. Både spil og læringsøvelserne er baseret på lyd, så man ikke behøver at læse sig frem til, hvordan man skal løse opgaverne.

- En amerikansk undersøgelse har vist, at lyd kun kræver 10 % hjernekapacitet. Lyd hjælper med andre ord gevaldigt, så alt bliver læst op. Hvordan du skal gøre, hvad du har klikket på og resultatet. Alt bliver sagt, forklarer Flemming Ast, der giver fire timers undervisning, hver gang en PDA med mobil e-læring forlader virksomheden.

louise@odsgard.dk


Prøvekaninerne
Fire håndværkere og ufaglærte hos Davidsen Partnere har afprøvet PDA’en i cirka ni måneder. Her er nogle af deres udtalelser:

’Jeg tror godt, jeg kunne have haft brug for sådan en PDA i forbindelse med de uddannelser, jeg er startet på, men ikke har afsluttet. Det er et godt hjælpemiddel, og jeg har også brugt de indlæringsprogrammer, der ligger i den. De har hjulpet mig til at læse lidt mere og stave lidt bedre’.

’Når ikke man kan stave ordentlig, så gider man heller ikke at læse.’

’Jeg er ikke uddannet. Det faglige gider man godt, men man mister interessen, når det kommer til det med at læse.’
Kim Arnesen, ordblind, ufaglært lagermedarbejder

’Man skulle da være godt dum, hvis ikke man vil være med til sådan et projekt. Alt der kan hjælpe mig til at læse bedre, er jo godt. Og det er utroligt simpelt: Man tager et foto, og så læser den op for én’.
Niels Memhave Nygaard, uddannet tømrer trods ordblindhed.

’Hvis de kunne opfinde en, der var modsat, så jeg kunne sige ordet, og den så stavede det for mig, så ville det hjælpe mig, hvis jeg for eksempel skulle på efteruddannelse. Det render jeg jo udenom nu’.
Arne Sørensen, ufaglært med store problemer med at stave.

’Jeg gik ud af 7. klasse og begyndte at arbejde som 14-årig, da jeg havde fået at vide, at skolen ikke kunne gøre mere for mig’.

’ De skulle lave en pen, som kunne læse op, mens man kører den hen over teksten’.
Frede Hansen, ufaglært jord- og betonarbejder, kan slet ikke læse.

Ifølge Ordblindeforeningen er cirka fem procent af Danmarks befolkning ordblinde. Det svarer til 250.000-300.000 mennesker.

Brochurer

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Lind & Risør

    Lind & Risør

    Fra Typehus til Drømme Villa

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • Kassebil.dk

    Kassebil.dk

    Online leasing af varebiler med ét klik.

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag