UgensErhverv.dk

El-Forbund kræver penge retur fra minister

350-400 elektrikere har penge til gode. Deres forbund synes, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen nøler

02-11-2007

- Kom nu med vores penge, Claus Hjort Frederiksen, siger næstformand i Dansk El-Forbund, Jan Jensen. Han er politisk ansvarlig for El-fagets Arbejdsløshedskasse, og vil have de fire millioner kroner udbetalt, som Østre Landsret har besluttet, at 350-400 efterlønsmodtagere i El-fagets Arbejdsløshedskasse har til gode.

Baggrunden for kravet er, at de 350-400 elektrikere kunne få efterløn uden modregning af feriepenge i ferieoptjeningsårene 2002 til 2004. En lovændring med virkning fra ferieoptjeningsåret 2005 lukkede for denne mulighed, men Arbejdsmarkedets Ankenævn afgjorde i efteråret 2006, at de efterlønsmodtagere, der havde penge til gode for den periode, hvor ’hullet’ var der, havde retskrav på pengene.

Ministeren lagde derefter sag an mod ankenævnet for at få ændret afgørelsen. Ankenævnet bad landsretten afvise sagen, da Claus Hjort Frederiksen ikke havde en retlig, men udelukkende politisk interesse i sagen.

Har ventet længe nok
Østre Landsret har nu klart afvist ministerens ønske, og El-fagets Arbejdsløshedskasse opfordrer nu i klare vendinger til, at ministeren efterlever landsrettens dom, og at pengene til medlemmerne kommer til udbetaling straks.

- Vi får jævnligt henvendelser fra efterlønnere, der gerne vil have deres penge. De har ikke for mange af dem, og de har ventet længe nok. Derfor siger vi: Kom nu med vores penge, Claus Hjort Frederiksen, siger Jan Jensen.

-los

Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag