Nye højhuse og storkarréer i Ørestad Syd flytter grænserne for dansk bolig- og erhvervsbyggeri.
02-11-2007
Der er for alvor ved at komme gang i byggeriet i den sydligste bydel i Ørestad. Og at dømme ud for de første igangsatte byggerier kommer bydelen til at sprænge skalaen for traditionelt dansk bolig- og erhvervsbyggeri.
I denne uge igangsattes byggeriet af Sjælsø Gruppens imponerende erhvervsprojekt Copenhagen Tower bestående af to 85 meter højhuse, der matcher det hidtil ensomme Ferring-højhus på den anden side af motorvejen.
I alt planlægger Sjælsø Gruppen at opføre 130.000 m2 erhverv, hvoraf første etape med 59.000 m2 inkl. nyt 4-stjernet hotel forventes indviet inden den store klimakonference i 2009.
Arkitekter på projektet er den engelske superarkitekt Norman Foster og danske Dissing+Weitling.
- Byggeriet bliver et vartegn for hele bydelen med sin imponerende højde og internationale arkitektur. Med sin synlige placering og unikke tilgængelighed vil det utvivlsomt tiltrække virksomheder og blive en dynamo for udviklingen ikke bare af Ørestad, men for hele København og Øresundsregionen, siger Jens Kramer Mikkelsen, der er direktør for Arealudviklingsselskabet, som Ørestadsselskabet netop har skiftet navn til efter fusionen med Københavns Havn.
Også boligbyggeriet er kommet igang i Ørestad Syd. Allerede i sommers igangsatte selvsamme Sjælsø Gruppen boligkarréen Stævnen og i begyndelsen af oktober-måned blev første spadestik taget til den store boligkarré, Big House.
På samme måde som Copenhagen Towers imponerer Big House i kraft af den enorme skala. Næsten 60.000 m2 samles under en storslået ottetals formet tagflade. I alt 501 boliger og 10.000 m2 erhverv.
Bag projektet står det samme team som opførte de berømmede VM husene og det kommende VM bjerget, som er under opførelse i Ørestad City: Arkitekten Bjarke Ingels med hans nye firma BIG og bygherrerne Dansk Olie Kompagni og Høpfner. Denne gang også med investoren St. Frederikslund.
De første boliger i Big House, hvoraf 30-35 boliger udlejes
til særligt lave priser som såkaldte ´billige boliger, ventes klar til indflytning i starten af 2010.
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Online leasing af varebiler med ét klik.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Ford vans og pickupper – et erhvervskøretøj til ethvert job
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs marts 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag