UgensErhverv.dk

Nye P-anlæg i København

Københavns Kommune bygger tre fuldautomatiske P-anlæg under jorden.

30-10-2007

Københavns Kommune bygger tre fuldautomatiske P-anlæg under jorden

Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget at give anlægsbevilling til de tre første underjordiske, fuldautomatiske kommunale P-anlæg. Det betyder, at i alt 840 nye parkeringspladser i de indre brokvarterer nu går i gang.

- De nye underjordiske P-anlæg bidrager til at realisere visionen om København som Miljømetropol. Når vi får bilerne parkeret under jorden, skaber vi samtidig et bedre byliv med flere muligheder for byens indbyggere og besøgende til at opholde sig i gaderummene. Og da de nye P-anlæg i de indre brokvarterer vil gøre det nemmere at finde en parkeringsplads, vil der være færre bilister, der cirkulerer rundt for at finde en ledig plads. Det betyder færre udstødningsgasser, større trafiksikkerhed og mindre støjforurening, siger Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam.

De tre P-anlæg kommer til at ligge i Leifsgade på Islands Brygge med 408 pladser; på Nørre Allé på Nørrebro med 164 pladser samt under Elmene på Amagerbro med 268 pladser.

Der kommer dog ikke noget P-anlæg på Kastelsvej på Østerbro, som der ellers var lagt op til, da det vil blive for dyrt.

Alle tre anlæg bliver fuldautomatiske. Det betyder, at de har et elevatorsystem, som selv sørger for at bringe bilen på plads og hente den frem igen.

Kun bilelevatorerne bliver synlige på overfladen. Prisen for at parkere i de nye offentlige anlæg bliver den samme som ved parkering på gaden, så beboerlicensen gælder også i anlæggene.

Ledningsomlægningerne begynder i januar 2008, og selve byggeriet af anlæggene starter i marts 2008. Byggeperioden er cirka to år.

- nn

Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag