UgensErhverv.dk
Forhandlere bør være opmærksomme på CE-mærkningByggemarkeder og trælasthandler skal sørge for at

Forhandlere bør være opmærksomme på CE-mærkning

Også trælasthandler og byggemarkeder skal sætte sig ind i, hvilke byggevarer der skal være CE-mærkede

22-10-2007

Trælasthandlerunionen (TUN), der er brancheorganisation for landets trælastforretninger, byggematerialeforretninger og byggemarkeder, har valgt at sende en guide om CE-mærkning ud til sine godt 400 medlemsvirksomheder.

CE-mærkningen gælder for alle byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard (CEN) eller en europæisk teknisk godkendelse (ETA), og er samtidig et rejsepas, så produktet frit kan markedsføres, sælges og tages i brug på det europæiske marked uden krav om national prøvning og godkendelse.

Kontrol på vej
Grunden til at guiden bliver sendt ud nu, er at Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) fra årsskiftet optrapper den aktive markedskontrol. Det betyder, at blandt andre trælasthandler og byggemarkeder vil få besøg og blive kontrolleret for, om de byggevarer der sælges, opfylder mærkningskravene.

For byggemarkederne og trælasthandlerne har pligt til at indberette alle byggevarer, der indgår i varige bygværk, herunder bygninger og anlægsarbejder.

- Alle led i omsætningen – også grossister og forhandlere – er forpligtet til at medvirke i den såkaldte markedskontrol. Vi har pligt til at spotte og indberette ´ulovlige´ byggevarer til Erhvervs- og Byggestyrelsen, forklarer Palle Thomsen.

Kan blive kostbart
Guiden giver svar på, hvad der skal CE-mærkes, hvorfor, hvilke straffe der kan falder over den, der sælger byggevarer, der ikke er CE-mærkede, og hvis ansvar det er, at varerne er CE-mærkede, og dermed opfylder en række EU-mindstekrav til stabilitet, brandsikring, sundhed/miljø, sikkerhed, støj og energi.

- Hvis der findes ikke-mærkede, ulovlige byggevarer, kan konsekvenserne være alvorlige. Det kan medføre politianmeldelse, bøde samt krav om at tilbagekalde varerne fra markedet. Desuden kan man stå med ansvaret for at nedtage og udskifte allerede anvendte byggevarer hos slutbrugeren – og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor kostbart det kan blive, påpeger TUNs direktør, Palle Thomsen.

Find selv ud af mere
Guiden giver også oplysninger om, hvor man kan kontrollere, hvilke byggevarer der allerede er CE-mærkede, og hvilke der bliver det og hvornår. Det sker bl.a. på www.byggevareinfo.dk, ligesom Dansk Standard bl.a. har fakta om CE-mærkningen på www.ds.dk

-los

Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag