UgensErhverv.dk

Entreprenører til tops i omsætnings-regnskab

Det er stadig entreprenørerne, der står for over halvdelen af omsætningsstigningen i bygge- og anlægsbranchen

19-10-2007

Bygge- og anlægsbranchens omsætning er vokset 18,7 mia. kr. i de første 8 måneder af 2007 sammenlignet med samme periode 2006, og ligesom sidste år er det entreprenørerne, som står for over halvdelen af stigningen.

De danske entreprenørfirmaer har i år foreløbig omsat for 60,9 mia. kr. og dermed for 9,9 mia. kr. mere end i den samme periode sidste år. Der er et langt stykke ned til de næste delbrancher på listen: Tømrere og elektrikere har f.eks. haft omsætningsvækst på henholdsvis 2,5 og 2,3 mia. kr.

Meromsætningen i vvs-, maler- og murerfaget modsvarer stort set blot den generelle inflation i priserne på byggematerialer.
Opgør man omsætningsvæksten i procent, er det – ikke overraskende – også entreprenørfaget, der p.t. oplever kraftigst fremgang, med 19, 6 %

Entreprenører kan nemt skifte mellem opgaver
Bo Sandberg, økonom i BAT-kartellet, der har foretaget en analyse laf tallene, lufter en af årsagerne til, at entreprenørernes omsætning kan blive ved med at være i så kraftig fremgang:

- Entreprenørfaget er kendetegnet ved en bred vifte af aktiviteter i opgaveporteføljen, der tæller nybyggeri af boliger og erhverv, anlægsaktiviteter og mange totalrenoveringer af privatboliger. Hvis der er en lille nedgang indenfor et af disse delmarkeder, kan entreprenører ret uproblematisk skifte mellem opgaverne, siger han.

Ifølge BAT er det dog langt fra hele forklaringen:
- Indtjening og regnskabstal tyder på, at de store entreprenørvirksomheder fortsat er mere optaget af omsætningsmaksimering og markedsandele end af profitmaksimering. I erkendelse af dette forhold har Skanska jo eksempelvis lige valgt at sætte hele sin danske entreprenørafdeling til salg, siger Bo Sandberg.

- tibu

Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag