UgensErhverv.dk

Vandhaner skal tjekkes bedre

Myndighederne strammer nu op om kontrollen med danske vandhaner, der f.eks. ikke må afgive for meget nikkel til vandet

19-10-2007

Myndighederne strammer nu op om kontrollen med danske vandhaner, der f.eks. ikke må afgive for meget nikkel til vandet

Opstramningerne kommer som reaktion på et kommende program på TV2 om markedet for vandhaner, import af ulovlige vandhaner fra Kina og rent drikkevand. Bag beslutningerne om en opstramning står Miljøstyrelsen, den nye By- og Landskabsstyrelse samt Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST).

I 2001 viste de første resultater af Miljøstyrelsens undersøgelser, at der for visse materialer kan være problemer med nikkel, hvis vandet henstår i længere tid i installationen. Miljømyndighederne har i flere år – bl.a. på baggrund af ovennævnte undersøgelser - anbefalet forbrugerne at lade vandet løbe blot få deciliter inden man drikker det – netop af hensyn til eventuel afgivelse af metaller i uønskede mængder. Det gælder særligt for nikkelallergikere.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved at drikke vandet fra hanen - det er rent og godt. Men der er behov for, at vi som myndigheder bliver bedre til at koordinere og dele viden, ligesom der løbende skal følges op på testmetoder, siger Miljøstyrelsens direktør, Ole Christiansen.

Stadig rent drikkevand
Resultatet af Miljøstyrelsens undersøgelser blev imidlertid ikke indarbejdet i VA-ordningen, som pålægger producenter, importører og forhandlere af vandhaner at få testet og godkendt deres produkter. Der er derfor brug for, at ordningen opdateres med hensyn til relevante metaller, herunder nikkel og afsmitning af bly og cadmium, ligesom målemetoderne for testning af drikkevandskvaliteten skal opdateres.

- Forbrugerne skal fortsat have tillid til, at deres drikkevand har en høj kvalitet, og vi har generelt en stærk lovgivning for at sikre rent drikkevand. Men vi skal også være helt sikre på, at der ikke sker en problematisk afsmitning fra installationer og vandhaner, siger direktør i den nye By- og Landskabsstyrelse, Niels Christensen.

Tjekker importerede vandhaner
By- og Landskabsstyrelsen vil sammen med EBST også igangsætte en ny undersøgelse af niveauer for afgivelse af nikkel, bly og cadmium fra installationer i Danmark, så der kommer en ajourført viden i forhold til tidligere undersøgelser. Samarbejdet indebærer en gennemgang af både VA-godkendelsesordningen og vejledningen om målinger af metaller i vand ved taphanen.

- Det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til VA-godkendelsen. Derfor er vi meget tilfredse med, at Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen har taget initiativ til, at vi får opdateret ordningen, siger Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

- Vi indfører også markedskontrol, der skal dæmme op for import af ulovlige vandhaner og stikprøvekontroller, der skal sikre, at de rigtige godkendelser sidder på de rigtige produkter.

-los

Læs mere på EBSTs nye hjemmeside www.godkendtevandhaner.dk der åbner den 22. oktober.



Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag