Kommuner kan kræve lavenergihuse

Med planloven i hånden kan kommunerne nu beslutte, at nybyggerier skal bygges som lavenergibebyggelse

01-10-2007

Med virkning fra 1. juni i år har Folketinget vedtaget ændringer til en lov om planlægning af bypolitik, der gør det lettere for kommunerne at få bygget bygninger med et lavere energiforbrug, bedre isolering, ditto materialer og dermed lavere CO2-udledning.

Der kan også stilles krav om højden på nye bygninger, så skyggen ikke generer solenergianlæg, og loven har også fået tilføjet, at en kommunalbestyrelse kan bestemme, at der installeres opsamling af regnvand fra tagene på nybyggerier, så vandet kan bruges til wc-skyl og tøjvask i maskine.

Lavenergi i stor målestok
Rockwool Fonden præmierede i marts Egedal Kommune, der er gået foran og har stillet krav langt strammere end retningslinjerne i det eksisterende bygningsreglement, allerede inden den nye lov trådte i kraft. Det har nu udmøntet sig i et lavenergiområde i Stenløse Syd med 750 boliger.

I byggeriets etape 1 og 2 stillede kommunen krav om, at bygningerne maksimalt må have et energiforbrug på 46 kWh pr. m2, hvilket ligger mellem lavenergiklasse 1 og 2. For etape 3 og 4 krævede byrådet boliger i lavenergiklasse 1 (maks. 38 KWh pr. m2) suppleret med solfangeranlæg, brug af varmepumpe, alternativt varmeanlæg og mulighed for intelligent styring af forbruget.

Holdning til livskvalitet og miljø
Den vej ser chefkonsulent hos Rockwool A/S, Susanne Kuehn og Rockwool gerne, at flere kommuner tør gå med den nye planlov i hånden.

- For kommunerne giver ændringen i planloven en mulighed for at signalere, at de som kommune har holdninger til livskvalitet og miljø. Det bliver spændende at se, hvilke kommuner der er de mest fremsynede og først vil begynde at kræve lavenergi i stor målestok, siger hun.

louise@odsgard.dk