Forsøget på at revidere kravene til Svanemærkede vinduer får den kolde skulder af vinduesproducenterne.
28-09-2007
Af Michael Rughede
Det har været muligt, at Svanemærke vinduer i en årrække, men det fælles nordiske miljømærke har aldrig slået an hos danske vinduesproducenter. Blandt mylderet af store og små producenter har ikke en eneste dansk producent valgt at lade sig certificere.
Årsagen er ifølge Vinduesindustrien, at kravene i Svanemærket ligger meget fjernt fra de krav og standarder, som vinduer produceres og forbruges efter i Danmark.
Nu er Svanemærket ved at revidere kriterierne, men intet tyder på, at de kommer til passe de danske producenter bedre. Vinduesindustrien gentager derfor sin opfordring til helt at opgive Svanemærkningen for vinduesområdet.
- Svanemærket har spillet fallit. Vi har forsøgt at komme i dialog med organisationen bag mærkningsordningen omkring de nye kriterier, men der bliver ikke lyttet til os, siger direktør for Vinduesindustrien, Johny Jensen.
- Som kriterierne er nu, og som det tyder på, de bliver fremover, så virker det, som om man først og fremmest tager hensyn til de svenske producenter, og den måde de laver vinduer på. De er uegnede til danske forhold, lyder dommen fra Johny Jensen.
Plastvinduer rammes
Der er ifølge Vinduesindustrien en række forhold, der gør de nuværende kriterier uegnede til danske forhold.
- Et vindue må f.eks. kun indeholde tre procent plast, hvis det skal kunne Svanemærkes. Det er en miljømæssigt helt usaglig udelukkelse, som rammer en vinduestype, der har en markedsandel på 10-15 % herhjemme, og som der udvikles meget på i øjeblikket, siger Johny Jensen og peger på, at der med stigende krav til energirigtige vinduer bruges mere og mere plast og kompositmaterialer i danske vinduer.
- Tidligere var der totalt forbud mod plast. En svensk producent fik gennemtvunget den nuværende lempelse, men det er stadig ikke nok og udelukker plastvinduerne. Samtidig sikrer en effektiv indsamlingsordning en lav miljøbelastning, og Miljøstyrelsen mener derfor ikke, at der er særlige miljøproblemer med plastvinduer, siger Johny Jensen, som mener, at eksemplet illustrerer den manglende lydhørhed over for de danske ønsker.
Udelukkelsen handler derfor ikke om, hvad der er miljømæssigt acceptabelt, men er snarere en miljøpolitisk afgørelse, hvor plastmaterialer skal udelukkes.
For strengt krav til U-værdi
- I Svanemærket er der også krav om, at et vindue ikke må have en U-værdi på mere end 1,3 W/M2. Det er uhensigtsmæssigt, for det ville i mange tilfælde kræve svenske vinduestyper at overholde - et koblet vindue med et yderglas og en tolags energirude bagved. Det giver et ’tungt’ upraktisk vindue, som hidtil ikke efterspørges herhjemme, siger Johny Jensen.
At bruge Svanemærkede vinduer ved nybyggerier og renoveringer ville ifølge Johny Jensen give et helt andet arkitektonisk udtryk.
- Herhjemme har vi i stedet for meget skrappe U-værdi krav til enkeltkomponenter valgt at bruge energirammen til at regulere bygningernes energiforbrug. Det indebærer, at man i hvert enkelt projekt kan vælge den bedste samlede løsning med hensyn til økonomi, energi og miljø, siger Johny Jensen.
Han peger derudover på andre krav i Svanemærkningen, hvor danske vinduer rent faktisk lever op til højere standarder med bl.a. mere miljøvenlige vandige overfladebehandlinger, mere udstrakt brug af kernetræ og et generelt dansk forbud mod trykimprægnerede vinduer.
Svanen er en trussel
Svanemærket er over årene blevet et velkendt mærke, og det breder sig indenfor en række produktgrupper, herunder byggevarer. På sigt kan det derfor være en trussel mod en række danske vinduesproducenter, hvis den nuværende linje i kriterierne fastholdes, mener Vinduesindustrien.
- Hvis rådgivere og bygherrer begynder at opfatte Svanemærket som det bedste kvalitetsmærke, er det et problem. De får nemlig ikke nødvendigvis et mere miljørigtigt produkt. Vores egen danske DVC-certificering sikrer klart de mest miljørigtige vinduer. Også sammenlignet med Svanemærket, mener Johny Jensen.
I stedet for at fokusere på Svanemærket opfordrer Vinduesindustrien kunder og producenter til at gøre yderligere brug af de miljøvaredeklarationer, som flere vinduesproducenter allerede har indført.
I deklarationen beskrives vinduet gennem hele dets livsforløb og rummer bl.a. information om bestanddele, miljøfakta og energiforbrug. Dermed kan kunden lettere vurdere og vælge ud fra egne miljøønsker og præferencer.
rughede@odsgard.dk
Tagdækkernes faldsikringssystem
Markedsledende i afvandingsteknik
Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Alt i gulve til boliger, kontorer, skoler og offentlige bygninger
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Læs november 2023 udgaven her
Læs september 2023 udgaven her
Individuel design og høj kvalitet til indvendige døre – dansk producerede
Energieffektive luftbehandlings-løsninger. Ideelt og kontrolleret klima
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Mange boligejere vil renovere deres badeværelse, men nu strammes reglerne om gør-det-selv folket, når det gælder, hvad man selv må udføre
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har i en skrivelse orienteret Folketinget om sagsbehandlingsstop for træpillefyr i skrotningsordningen
Forsvarsministeren bedt redegøre for den øjensynligt udbredte praksis i Forsvaret med ikke at betale regninger til tiden