UgensErhverv.dk
3D letter vingetag

3D letter vingetag

Kurvet stålkonstruktion på GeoCenter løst med projektering som 3D-model.

14-09-2007

Kurvet stålkonstruktion på GeoCenter løst med projektering som 3D-model

Af Niels Nielsen

Anvendelsen af 3D har været afgørende for udførelsen af den spektakulære vingeformede overbygning på det nye GeoCenter Møns Klint. 3D har gjort den komplekse dobbeltkrumme geometri håndgribelig ved projekteringen af den bærende stålkonstruktion, samtidig med at 3D-modellen efterfølgende har effektiviseret både produktions- og byggeprocessen.

Ikke muligt
Den svævende overbygning, der leder publikum indenfor i det nye oplevelsescenter ved Møns Klint, fremstår umiddelbart som en enkel og ukompliceret form. Men bag den kurvede lærketræsbeklædning og den smalle, sammenhængende sternkant ligger en kompleks stålkonstruktion, der er forudsætningen for det lette arkitektoniske udtryk.

- Tagets form er sammensat af så mange forskellige krumninger af både cirkel- og ellipseudsnit i vandret og lodret retning, samtidig med at nogle af de tværgående spær også knækker på midten; at det ville være næsten umuligt at udføre uden anvendelse af 3d i projekteringen, fortæller entrepriseleder Jacob Petersen fra Kecon, der har stået for produktion og montage af det vingeformede tag.

- Det ville have været et alt for stort arbejde at optegne alene i 2D, mens det i 3D-modellen har været muligt at forudse de problematiske samlinger inden selve udførelsen.

- Samtidig giver anvendelsen en økonomisk og tidsmæssig besparelse, fordi rettelser i 3D-modellen automatisk opdateres i de 2D-tegninger, som efterfølgende trækkes ud af modellen, forklarer Jacob Petersen.

Til modellering af stålkonstruktionen er anvendt softwaren Tekla Structures, der er en ren 3D-objektorienteret applikation, specialiseret til projektering af stål- og betonkonstruktioner.

I byggeprocessen
3D-modellen er efterfølgende anvendt i produktionen og planlægningen af stålkonstruktionens opførelse.

- Efter den samlede 3D-model af stålkonstruktionen er bygget færdig, er den delt op i otte faser for at gøre projektet mere overskueligt, og som svarer til den rækkefølge, som konstruktionen skal produceres og løbende monteres i på byggepladsen, fortæller Jacob Petersen.

- Fra 3D-modellen udtrækkes også materialemængderne, og 3D-informationerne bruges direkte i de computerstyrede maskiner, der borer og skærer stålprofilerne ud.

GeoCenterets vingeformede overbygning er opbygget af fjorten kraftige, vinkelformede spærrammer, der fastholdes langs cafeens åbne glasfacade af en stribe smalle stålsøjler. Konstruktionen stabiliseres af trapezplader mellem stålrammerne samt et stålgitter gemt under den højeste del af taget og bag den lærketræsbeklædte facade.

De synlige dele af stålkonstruktionen er brandmalet.

Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag

Ny svømmehal på vej i Aabenraa

Ny svømmehal på vej i Aabenraa

Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem