UgensErhverv.dk

Svævende etager

Lettere facadeudtryk og fleksibel indretning med etageadskillelser af bobledæk.

14-06-2004

Lettere facadeudtryk og fleksibel indretning med etageadskillelser af bobledæk

Af Niels Nielsen

Ved opførelsen af rådhusudvidelsen i Glostrup anvendes for første gang i Danmark de såkaldte ’bubbledeck’ eller på dansk ’bobledæk’, hvor kugleformede hulrum skaber en optimeret dæk-konstruktion i beton.

Anvendelsen af bobledæk har minimeret bygningens samlede højde og gjort det muligt at skabe et let og svævende facadeudtryk med store udkragninger og få søljer, hvilket giver en fleksibel indretning.

Én arbejdsgang
Bobledæk er en dansk patenteret opfindelse, der dog i første omgang har vundet udbredelse i udlandet. Primært i Holland, Belgien og Tyskland, hvor den optimerede konstruktions materialebesparende egenskaber med tyndere etagedæk er udnyttet til at få bedre økonomi og flere etager i store højhusprojekter.

- Valget af bubbledeck-konstruktionen var en kombination af flere faktorer, men en væsentlig årsag var, at bygningens samlede højde kunne minimeres, samtidig med der blev en stor nok etagehøjde med plads til alle installationerne under det nedhængte loft, fordi der ikke er nogen tværgående bærende bjælker som med traditionelle dækelementer, fortæller projektleder René Jensen fra bygherren og projektudviklerfirmaet Keops Development.

- Samtidig er de udkragede dæk, som giver bygningen det lette facadeudtryk, udført i én arbejdsgang uden efterfølgende at lave sammensatte konstruktioner i stål og gips. Så selvom processen var mere tidskrævende i starten, blev det vundet ind senere i byggeprocessen.

Her spillede det også ind at bubbledeck-konstruktionen er nærmest uden pilhøjde, så mængden af det efterfølgende opretningslag i tyndpuds blev minimeret.

Få søjler
I rådhusudvidelsen i Glostrup er bobledæk-konstruktionen anvendt i de to tredjedele af bygningen, der huser Danske Banks finanscenter. Etagehøjden fra dækoverkant til dækoverkant er 3,80 meter. Dæktykkelsen er 28 centimeter, og 45 centimeter nede hænger det nedhængte loft, hvilket giver rumhøjder på omkring 3,10 meter.

Kontorområderne opdeles på tværs af to bærende søjler med 7,5 meter mellemrum. Mod gaden udkrager etagedækkene tre meter, hvilket i hjørnerne giver en diagonal udkragning på 4,5 meter.

- For lejerne var det vigtigt at få et åbent kontorområde med størst mulige fleksibilitet i indretningen, og det opnår man med bubbledeck-konstruktionen, fordi der er så få søjler, fortæller René Jensen og uddyber, at konstruktionen ikke er rationel, hvis virksomhedens organisation er tilpasset en indretning med cellekontorer, ligesom projektet skal have en hvis størrelse, for at byggeprocessen bliver rentabel.

Foreløbig er konstruktionssystemet udset til også at skulle anvendes ved opførelsen af Danmarks Radios nye nyhedshus i DR-Byen i Ørestad.




Udkragningen med de dobbelt-spændte bobledæk på tre meter og 4,5 meter i hjørnet fra de bærende søjler overdækker fortovet langs butiksfacaden i stueetagen af det store finanscenter i Glostrup. – Foto: Tom Bartho.



Etagedækkene er leveret til byggepladsen som halvfærdige filigrandæk-elementer med armeringsnet på både over- samt underside og plastickugler imellem, der efterfølgende er støbt sammen på stedet. – Foto: Tom Bartho.

Brochurer

3F: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svinkeærinder

3F: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svinkeærinder

For 3F’s byggegruppe er det ikke uvelkomment, at den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, er socialdemokrat.

Pas på hullerne, når I arbejder i højden

Pas på hullerne, når I arbejder i højden

I efterårets første uge overlevede en 35 årig håndværker et fald på over tre meter. Et overset hul kan give alvorlige kvæstelser eller i værste tilfælde føre til dødsfald, advarer Arbejdstilsynet

Nordiske og maritime boliger på gammelt færgeleje

Nordiske og maritime boliger på gammelt færgeleje

Projektet 'Tømmergraven' tager sin beliggenhed på DSB'’s gamle færgeleje seriøst; arkitekturen er nordisk og maritim

Det behøver ikke være ’træ versus beton’

Det behøver ikke være ’træ versus beton’

Materialekampen mellem træ og beton raser i disse dage. Men måske skulle vi ikke være så sort/hvide i vores materialesyn, lyder det fra to direktører i branchen