Kritik af praktikpladspræmien

Det er tvivlsomt om regeringens praktikpladspræmie får virksomhederne til at tage flere lærlinge

17-08-2007

Regeringens opskrift på at få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser er en præmie på 20.000 kr. pr. ekstra elev. Det løber i alt op i 550 mio. kr. om året. Men millionerne er spildt, mener man i Dansk Byggeri.

En undersøgelse i analysebrevet Barometer viser, at en gevinst på 20.000 kr. ikke er tungen på vægtskålen, når virksomhederne skal beslutte, om de vil tage en ekstra lærling. I følge undersøgelsen rykker praktikpladspræmien ikke ved virksomhedernes motivation for at tage flere lærlinge. Til gengæld udfordrer den politisk dikterede praktikpladspræmie den enighed, arbejdsmarkedets parter er kommet til om AER-ordningen (Arbejdsgivernes Elevrefusion).

Dansk Byggeri rejser kritik af, at man belønner virksomheder ud fra, om de tager flere lærlinge nu i forhold til de tre forudgående år.

– I en højkonjunktur, hvor effekten af en praktikpladspræmie er minimal, vælger politikerne at brænde 550 millioner af arbejdsgivernes penge af på en uigennemsigtig præmieringsordning, der belønner virksomheder ud fra, om de har et stort antal lærlinge ansat og måske i mange år har gjort en indsats for at uddanne de unge, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.
Utømmelig pengetank

Voldsom stigning
Da staten i 2004 overtog finansieringsansvaret, blev politikerne økonomisk ansvarlige og fik nedbragt udgifterne til skolepraktik, så de i 2007 kun udgør ca. 150 mio. kr.
-Noget tyder på, at politikerne ikke føler sig helt så ansvarlige for udgifter finansieret af arbejdsgivernes kroner, som de gør for udgifter finansieret af skatteborgernes kroner. Politikerne er tilsyneladende ganske ubekymrede over, at udgiften til praktikpladspræmien på to år er steget fra de budgetterede 250 mio. til 550 mio., uden at det kan dokumenteres, at pengene har nogen effekt, siger Michael H. Nielsen.

Han understreger, at Dansk Byggeri sætter stor pris på grundprincippet i AER-ordningen, nemlig at virksomhederne betaler lærlingene løn, mens de er på skole, og til gengæld får refusion for lønnen via AER. Altså en udligningsordning mellem de virksomheder, der uddanner lærlinge og de virksomheder, som ikke uddanner.

- Men vi sætter ikke pris på, at AER-ordningen bliver opfattet som en utømmelig pengetank. Legitimiteten i hele AER-ordningen bliver udfordret, når politikerne bare bruger ordningen til ganske ukritisk at kræve penge op til at finansiere politisk bestemte ordninger, hvis effekt er tvivlsom, siger Michael H. Nielsen.

-tibu