UgensErhverv.dk

Hvor går danskerne hen, når de går ud?

Et nyt forsknings-projekt sætter ved hjælp af GPS-teknolgi fokus på, hvordan vi bruger byernes rum

17-08-2007

Byområder og byrum i en lang række af de danske byers city- og havneområder er inden for de sidste ti år blevet renoveret og moderniseret med eksempelvis nye gågader og pladser.
Men paradoksalt nok ved vi meget lidt om, hvem der benytter f.eks. gågader og havnebyrum, hvornår det sker, hvad vi laver dér, og hvor i de forskellige byområder vi opholder os - og ikke mindst hvorfor.

Et nyt forsknings-projekt ved Aalborg Universitet sætter fokus på disse spørgsmål ved hjælp af ny GPS-teknologi. Projektet støttes økonomisk af Realdania.

Aalborg, Århus, Frederiksberg og København
Det nye forskningsprojekt ’Det mangfoldige byrum’ anvender den nyeste GPS-teknologi og er på denne måde i stand til at gennemføre en række undersøgelser, som viser mere klart hvordan og hvorfor byområder samt by- og parkrum bruges. Dermed er det muligt at skabe en unik forskning om netop disse forhold - en forskning, der ikke før har været tilgængelig i dansk og international sammenhæng.

I praksis tager forskningsprojektet udgangspunkt i to større sociologiske adfærdsundersøgelser, der forventes gennemført i Aalborg eller Århus samt i Frederiksberg og Københavns kommuner.

Nye beskrivelser af byens liv
Målet med Det mangfoldige byrum er at skabe en viden, der kan bruges af politikere, planlæggere, arkitekter. journalister og borgere, så man i fremtiden kan skabe den bedst mulige planlægning.

- Hidtil har forskerne kun kunnet måle sig frem til, hvornår og hvor meget et givent byrum bliver brugt, siger Karen Skou, projektleder i Realdania.

- Med det nye forskningsprojekt bliver resultaterne langt mere nuancerede - man vil eksempelvis kunne opdele brugerne i social- eller aldersmæssige grupper og få helt nye beskrivelser af byens liv. Det vil kunne afdække, hvilke udfordringer den generelle livskvalitet, det byggede miljø og almenvellet står overfor i fremtiden, fortsætter Karen Skou.

Byen langs motorvejen
Det mangfoldige byrum ligger i forlængelse af forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet, som dokumenterede, at dele af byudviklingen i Danmark for alvor er blevet amerikaniseret og flyttet ud langs det danske motorvejsnet.

Leder af forskningsprojektet lektor Ph.d. Henrik Harder ved Aalborg Universitet siger:

- Med forskningsprojektet Det mangfoldige byrum flyttes fokus tilbage på de centrale danske byområder og byrum. Dermed styrkes arbejdet med at undgå en udvikling af vores byer som genfindes mange steder i Amerika, men faktisk også lige ovre i Sverige.

-los

Brochurer

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Jyske entreprenører fusionerer

Jyske entreprenører fusionerer

Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag

Ny svømmehal på vej i Aabenraa

Ny svømmehal på vej i Aabenraa

Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem