De store byer lader idrætsfaciliteterne forfalde

19 procent af danskerne finder idrætsfaciliteterne dårlige eller meget dårlige. Værst ser det ud i de store byer

17-08-2007

’Den ene idrætshal er lukket, fordi taget er ved at falde ned.’

’Idrætsfaciliteterne er under al kritik. Det regner ind i hallen og omklædningsrummene er ulækre.’

’[Den lokale] svømmehal er for lille, hvilket betyder, at folk ligger i klumper og svømmer. Dette er særligt generende for motionssvømmere.’

’[Den lokale] svømmehal har råd og skimmel hængende ned fra alle lofter. Jeg kører gerne til [nabokommunen] i svømmehallen i stedet.’

Kommentarer som disse er meget sigende for den undersøgelse som analyseinstituttet Zapera har lavet for Dansk Byggeri om danskernes forhold til deres lokale idrætsfaciliteter. Graden af tilfredshed er meget forskellig fra kommune til kommune, men især i Furesø og Ishøj kommuner møder man de tilfredse idrætsudøvere.

Borgerne anerkender indsatsen
De to kommuner er de absolutte topscorere, når det gælder vedligeholdelsesstandarden på sportshaller, svømmehaller og idrætsanlæg. Og det anerkendes. I begge kommuner vurderer over 70 % af borgerne, at vedligeholdelsesstandarden på de kommunale idrætsfaciliteter er god eller meget god.

Anderledes ser det ud i København, Assens og Frederikssund, hvor 35-36 % af de adspurgte borgere er utilfredse med vedligeholdelsen af de lokale idrætsfaciliteter. 60 % mener, at bygningens kvalitet og vedligeholdelsesstandard påvirker de aktiviteter, der foregår i bygningen.

Dårlige faciliteter i storbyerne
Lektor og centerleder ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen, har systematisk undersøgt idrætsområdet i undersøgelsen "Kommunal Idrætspolitik". Han ser en klar sammenhæng mellem vedligeholdelse af idrætsfaciliteter og størrelsen på kommunerne.

- Det er et generelt mønster, at facilitetsdækningen er bedre i små end i store kommuner, fordi der er færre borgere om den lokale idrætshal og svømmehal i de mindre kommuner. Derfor er facilitetsdækningen også ringere i Århus, Odense og Aalborg, men det står værst til i København, forklarer Bjarne Ibsen og fortsætter:

- Store byer har generelt også store ambitioner og bygger gerne mere spektakulære bygninger, der er dyrere i drift og vedligeholdelse, på bekostning af flere kvadratmeter. I de mindre kommuner bidrager frivillige, lokale kræfter ofte til idrætslivet og faciliteterne, f.eks. til vedligeholdelse. Det er med til at holde udgifterne nede.

-los

Kilde: Barometer