UgensErhverv.dk

Boligdrømmene kan igen blive pirret i Herning

Messen Boligdrømme for Alle vender tilbage til Messecenter Herning, hvor der atter bydes på ny inspiration for boligfolket

09-08-2007

Messen Boligdrømme for Alle vender tilbage til Messecenter Herning, hvor der atter bydes på ny inspiration for boligfolket

Over 250 udstillere er foreløbigt klar til at stille op i Messecenter Herning i dagene fra den 28.-30. september, hvor primært private kunder gerne skal fyldes med drømme og behov, de ikke anede de havde indenfor bolig, have, design, arkitektur, tilbygninger, køkken, bad med mere.

Boligdrømme for Alle hedder messen, der for andet år i træk vil byde på oplevelser for hele familien. For eksempel vil der være gratis rådgivning indenfor arkitektur, indretning og have, kendte kokke i demokøkkenet, legeland og børneteater, foredrag, workshops og det moderne og anderledes modulbyggeri VillAlive, hvor alt er rundt og skævt på den smukke måde.

Fire trendzoner
Messen opbygger i år fire forskellige trendzoner, hvor de besøgende blandt andet kan opleve en workshop med indretningsarkitekt Jesper Gadegaard fra De Fantastiske 5.
De kan besøge huset Digitale Drømme, som styres af IT, forbrugerelektronik og intelligent styring, de kan opleve afgangselever fra Danmarks Designskole og deres Lille Bolig, eller de kan kigge indenfor i fremtidens bademiljø og se nye materialer, nyt design og nye byggeteknikker.

27.000 tilfredse besøgende
Til sidste års messe, der varede fire dage mod dette års tre dage, var der i alt knapt 27.000 besøgende, hvoraf 62% af de besøgende overvejede eller var helt sikre på, at de ville komme tilbage i 2007.

Også udstillerne var generelt tilfredse, viser messecenterets egen analyse, idet 79% af sidste års udstillere anså det som enten helt sikkert eller sandsynligt, at de igen ville være at finde på dette års Boligdrømme for alle.

- los

Læs mere om messen på www.bdfa.dk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster