UgensErhverv.dk

Ledigheden i byggebranchen er historisk lav

2,1% ledighed i byggebranchen kommer ikke som en overraskelse for økonom i BAT, Bo Sandberg

02-08-2007

De seneste ledighedstal fra BAT-forbundene viser, at der i hele Danmark i uge 23 var ca. 2.600 ledige bygningsarbejdere ud af en samlet population på 123.300 forsikrede.
Det giver en ledighedsprocent på 2,1%, og der er aldrig nogensinde målt lavere byggeledighed i vores opgørelser, fortæller Bo Sandberg, som er økonom i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.

Fortsat rekordhøj aktivitet
Han forventer, at tallene for ledige i byggebranchen for 3. kvartal vil komme under 2,0%, og han tror på høj aktivitet i byggebranchen i hvert tilfælde i resten af året.

- I det hele taget abonnerer jeg ikke på synspunktet om at byggebranchen beskæftigelsesmæssigt skulle gå svære tider i møde. Der vil fortsat være rekordhøj aktivitet resten af 2007. I 2008 vil man så muligvis gå ned fra 5. til 4. gear, men det tager byggeerhvervet næppe skade af, siger han.

Ingen overraskelse i ledighedsfald
Bo Sandberg har kigget på de nye ledighedstal for den samlede danske økonomi for 2. kvartal, der blev offentliggjort i sidste uge, og han er ikke begejstret for flere mediers og bankøkonomers udmeldinger om, at det nye fald i den overordnede ledighed fra ca. 99.000 til ca. 97.000 er overraskende.

- Lad mig minde om, at ledigheden de foregående 42 måneder i træk i gennemsnit er faldet med 2.100 personer pr. måned. Hvordan kan man så blive overrasket over at trenden fortsætter i den 43. måned også? Det ville tværtimod være overraskende, hvis ledigheden IKKE faldt i juni også, siger BAT-økonomen.

- los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster