UgensErhverv.dk

Onlinesalg skal løftes til nye højder

Med Bygma i baghånden satser en ny spiller på en hurtig erobring af online-markedet for trælast og byggevarer

06-07-2007

Det nye internetbaserede bygge- og trælastmarked Byggestore.dk har store ambitioner. Det erklærede mål er at erobre tre procent af den eksisterende branchenethandel på bare fire måneder. Holder vækstplanen stik, vil det gøre Byggestore.dk til den største spiller på markedet ved udgangen af 2008.

- Vi mener, at vi kan tilbyde gør-det-selv-folket et bedre og større produktudvalg samt en bedre og langt mere personlig service end vores konkurrenter, siger Søren Kruse, som er forretningsansvarlig i Byggestore.dk.
Hurtig levering

Grundtanken er, at internetforretningen bliver et virtuelt byggemarked, som har åbent 24 timer i døgnet, og som sørger for, at kunderne efter få klik kan se frem til hurtig levering af de bestilte varer.

Byggestore er et datterselskab af Bygma. Meningen er, at det skal sikre et stort og varieret varesortiment, og en høj forsyningssikkerhed til kunderne. Landsdækkende levering med fragtmand og med Post Danmark skal sørge for, at varerne bliver leveret dag til dag. I hvert fald når det gælder varer i basissortimentet, som blandt andet består af havemøbler, hegn, redskabsrum, rockwool og terrænbatts. Levering af øvrige varer sker i løbet af 48 til 72 timer.

- Derudover har vi en del varer fra ordreproducerende virksomheder, hvor man må regne med noget længere leveringstid, siger Søren Kruse og hentyder blandt andet til køkkenvaske.

Udbringning af varer med posten koster 59 kroner for vægt op til 15 kg. Hos fragtmanden koster udbringning 239 kroner, mens ordrer over 10.000 kroner bliver bragt gratis ud.

Byggestore.dk ønsker også at tiltrække kunder ved at differentiere sig fra konkurrenterne netop ved at tilbyde rådgivning og et idéudvekslingsforum. Trumfkortet er nemlig en ”community-del”, der består af tre grene. En artikeldatabase, en weblog med gode råd og tip fra Byggestore.dk’s medarbejdere, og et gør-det-selv-forum, hvor brugerne styrer indholdet.
Brugbare informationer

- Praktiske erfaringer med værktøj, konkrete anvisninger for produkter og meget andet skal fremme interessen og gøre de forskellige fora til mødesteder, hvor man udveksler brugbare informationer. For nok har producenterne høje ideer om egne produkter og brugen af dem, men hvis man ikke lige er med på den, er det meget rart at høre, hvilke erfaringer ”naboen” har gjort sig, siger Søren Kruse.

hawin@odsgard.dk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster