UgensErhverv.dk
Nyt Danmarks Akvarium på vej

Nyt Danmarks Akvarium på vej

Den Blå Planet bliver et undersøisk oplevelsescenter ved Amager Strand.

27-06-2007

Den Blå Planet bliver et undersøisk oplevelsescenter ved Amager Strand

Danmarks Akvarium har i dag til huse i bygninger fra 1939, der har begrænsede udvidelsesmuligheder. Akvariet har derfor gennem længere tid haft ønske om at opføre et nyt og moderne akvarium – et projekt der er blevet døbt Den Blå Planet.

Projektet nærmer sig nu en virkeliggørelse. I hvertfald går projektet med økonomisk støtte fra Knud Højgaards Fond, Realdania og Tårnby Kommune ind i en realiseringsfase, der vil starte med en international arkitektkonkurrence.

- Ambitionen med Den Blå Planet, er, at skabe et akvarium i verdensklasse, udformet som en markant arkitektonisk gestus ved ankomsten til hovedstaden og Danmark for flypassagerer og trafikanter via Øresundsforbindelsen, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.

Den Blå Planet skal give publikum oplevelser og gennem videreførelsen af Danmarks Akvariums seriøse formidling, undervisning og forskning tage aktivt del i naturbevarelse og ressourceforvaltning.

Det nye Danmarks Akvarium vil blive Nordeuropas største og mest moderne offentlige akvarium med et bygningsareal på mere end 10.000 etagemeter til udstillinger og faciliteter, hvortil kommer store udendørs anlæg.

- Danmarks Akvarium blev i sin tid opført og bekostet af civilingeniør Knud Højgaard. I Knud Højgaards Fond værdsætter vi, at der nu er tilvejebragt midler, der sikrer Danmarks Akvariums fortsættelse i tidssvarende rammer til gavn for undervisning og forskning, og som en ny og væsentlig attraktion i København, udtaler Per Magid, formand for Knud Højgaard Fond.

Det nye akvarium ventes at stå færdigt i 2012, og vil afløse det eksisterende akvarium i Charlottenlund, som i 2009 fejrer 70-års jubilæum.

Den samlede projektøkonomi er på 630 mio. kr.

- Luftfoto: Cowi.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster