Historisk kraftværk i Aalborg omdannes til idræts- og kulturcenter med økonomisk støtte fra Lokale- og Anlægsfonden.
21-06-2007
Nordkraft i Aalborg blev Danmarkskendt for få år siden, da det gamle kraftværk lagde navn til en stor roman og en efterfølgende filmatisering. Nu bliver det gamle kraftværk endnu mere kendt, når det omdannes til et kæmpe kraftcenter for blandt andet idræt, kultur, kreativitet, iværksætteri, restaurant- og caféliv.
Lokale- og Anlægsfonden, der har været en aktiv medspiller for Aalborg Kommune i udviklingen af projektet, har netop besluttet at bevilge 20 mio. kr. af tips- og lottomidlerne til det unikke projekt.
Ombygningen af Nordkraft vil skabe et kultur- og fritidscenter på ikke mindre end 28.000 kvadratmeter. En lang række foreninger, organisationer og virksomheder vil få glæde af det gamle kraftværks rammer.
650 idrætsforeninger og deres 150.000 medlemmer er blandt de største interessenter i det nye Nordkraft. Livemusikken får også bedre vilkår med en ny koncertsal med plads til 1.000 publikummer – salen skal også kunne rumme teaterforestillinger og idrætsbegivenheder.
Nordkraft får også tre biografsale, og bliver hjemsted for Karneval Aalborg, Jako-Bole Teatret og Jomfru Ane Teatret. Derudover vil der blive plads til flere offentlige virksomheder bl.a. iværksættervirksomheden Dreamhouse, restauranter, cafeer og galleri.
Gennemførelsen af ombygningen vil ske med stor respekt for Nordkrafts kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, og brugerne af det nye Nordkraft vil komme til at omgås kraner, siloer og transportbånd. I det hele taget vil bygningerne fremstå forholdsvis rå.
Projektet er opdelt i to byggeafsnit – det første vil omfatte Kedelbygningen, Turbinehallen og Transformerbygningen, og det andet omfatter Mellembygningen og Kedelhuset. For at binde det enorme bygningskompleks sammen og skabe åbne rammer, hvor brugerne kan mødes, bliver der skabt en stor indre byfælled.
- nn
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster