Leverandørerne gør for lidt for at sælge varerne ude i butikkerne, mener byggemarkederne.
19-06-2007
De senere år er tonen skærpet mellem byggemarkederne og byggemateriale leverandørerne. I takt med at kæderne er vokset oplever leverandørerne at de presses på prisen. Samtidig mødes leverandørerne af hårdere konkurrence i form af kædernes stigende import både for at skaffe sig bedre priser og for at afkorte leveringstiderne.
Udviklingen er udtryk for en ny virkelighed for leverandørerne og det har fået Byggematerialebranchen til at undersøge, hvordan producenterne bedst klarer sig i under de nye konkurrencevilkår. Senest har den udarbejdet en analyse, hvor en række af branchens samarbejdspartnere er blevet spurgt om forholdet til leverandørerne. Her er byggemarkederne de mest negative.
De kritiserer leverandørerne for blot at forsøge at sælge varen ind til byggemarkederne, mens de gør for lidt for at markedsføre produkterne overfor private forbrugere og byggefirmaer.
- Leverandørerne skal ikke bare sælge ind til vores lager, men tænke hele sagen igennem. Den store udfordring for leverandøren er ikke nødvendigvis at bruge tid på slutbrugeren, men vi må sammen forstå, hvad der trækker produkter igennem, siger Ole Mikael Jensen, indkøbsdirektør i DT Group, ifølge dagbladet Børsen.
Byggematerialebranchens Anne Windfeldt Trolle erkender det dårlige klima mellem parterne og forklarer det med, at leverandørerne ikke længere ser byggemarkederne som samarbejdspartnere - snarere som konkurrenter.
Især de mindre producenter og leverandører er kommet i klemme, når de skal forhandle med de store byggemarkedskæder og indkøbsforeninger.
Ole Mikael Jensen lægger ikke skjul på, at lave priser er målet, når der forhandles med leverandørerne, men retfærdiggør de lavere priser med et mere effektivt samarbejde med leverandøren om logistik og salgsdata.
Langt de fleste af byggematerialebranchens producenter og leverandører er stærkt afhængige af byggemarkedskæderne så derfor opfordrer Anne Windfeldt Trolle sine medlemmer til at tage kædernes kritik til sig og fokusere på produkternes omsætningshastighed ude i butikkerne.
- mir
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster