UgensErhverv.dk

Er den danske byggebranche ikke god nok til at samarbejde?

Det er ét af de spørgsmål, der forsøges besvaret på gå-hjem-møde i morgen i DAC

18-06-2007

Det er ét af de spørgsmål, der forsøges besvaret på gå-hjem-møde i morgen i DAC

I morgen, tirsdag d. 19. juni, afholder entreprenørvirksomheden Klug A/S et gå-hjem-møde i Dansk Arkitektur Center (DAC) i København.

Mødets program består af tre indlæg, der til sammen skal give nogle svar på, hvorfor byggeprocesserne ikke altid går, som de skal, og hvad man kan gøre ved det.
Var det samarbejdsformen eller styringsmekanismerne, vi ikke kunne håndtere? Bygger vi for komplekst? Eller er vi bare ikke gode nok?, er nogle af de indledende spørgsmål på de emner, de tre oplægsholdere vil belyse.

Få pladser tilbage
Først vil civilingeniør Sven Bertelsen snakke om kompleksitet i byggeriet, om hvad den gavner og hvad den skader, om hvorfor tidsplanerne ikke altid holder, og om hvornår en klassisk arkitektkonkurrence ikke er det rigtige.

Dernæst går civilingeniør og sekretariatschef i Kuben, Knud Erik Busk, på talerstolen for at dele sine tanker om partnering og samarbejdsformer. Om hvornår de virker og hvornår de ikke virker.

Sidst er det adm. direktør i Klug A/S, Simon Klug, der vil komme ind på digital byggestyring, som hans eget firma er bygget op omkring. Digital byggestyring minimerer fejl begået på baggrund af mangelfuld kommunikation, og sparer alle led i byggeriet for kostbar tid og dermed penge.

Der er endnu få pladser tilbage til mødet, der primært henvender sig til arkitekter, og finder sted kl. 15-17 i DAC, Strandgade 27B i København.

Tilmelding kan ske til maria@klug-as.dk

- los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster