UgensErhverv.dk

Udlicitering på vågeblus

Kommuneaftalen burde have taget et opgør med kommunernes manglende vilje til at lade private udføre opgaverne.

12-06-2007

Man lister sig om den varme grød. I kommuneaftalen fra sidste år blev det aftalt, at øge andelen af opgaver egnet til udlicitering til 25 pct.

I årets nye kommuneaftale blev det så aftalt, at supplere målsætningen med et indeks, der skal vise hvor mange opgaver, der rent faktisk udliciteres.

Et par initiativer, der peger mod at kommunerne sender flere opgaver i udbud og får dem løst på markedsvilkår. Men det sker ikke og i Dansk Byggeri mener man, at der skulle være skredet ind overfor kommunernes reelt manglende lyst til at udliciterer.

Kommunerne vinder nemlig ofte selv de udbudte opgaver på en måde som vækker undren i Dansk Byggeri.

- Kommunerne byder ofte selv på drifts- eller vedligeholdelsesopgaver med bud, der ligger langt under de tilbud, som private virksomheder afgiver. Det er ikke altid virksomhederne oplever, at det sker på helt lige vilkår. Rent faktisk oplever mange private virksomheder, at det er frustrerende at give tilbud i
konkurrence med en kommune, siger adm. dir. Jens Klarskov fra Dansk Byggeri.

Han understreger, at der ikke er sagligt belæg for at antage, at kommunale driftsafdelinger skulle være bedre og mere effektive end private entreprenører og håndværkere.

Klarskov noterer, at en årsag til at kommunerne vinder opgaverne formodentlig er, at de ikke indregner alle udgifter. Men udover at være unfair konkurrence overfor virksomheden er det også samfundsøkonomisk ineffektivt.

- Derfor skulle regeringen og KL supplere målsætningen om at øge udliciteringsgraden til 25 pct. med et fokus på de vilkår, der findes for kommunernes bud på egne opgaver. Ellers får vi ikke flyttet flere opgaver på private hænder til gavn for erhvervsudvikling og samfundsøkonomi, siger Jens Klarskov.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster