UgensErhverv.dk

Skandinavisk Køkkengruppe i stærk fremgang

Med opkøbet af BOFORM og åbningen af i alt 12 nye butikker i 2006 fastholder Skandinavisk Køkkengruppe en god udvikling

30-05-2007

På et marked domineret af store udenlandske køkkenkoncerner har den rent danskejede koncern Skandinavisk Køkkengruppe siden sin etablering i 2003 formået på ganske kort tid at indtage en position som den tredjestørste spiller på det danske marked. Det er sket med udgangspunkt i en særdeles positiv udvikling i de to datterselskaber BIGA og Nettoline/SKAB SELV. Og den positive udvikling ser ikke ud til at stoppe foreløbig.

- Vi er i 2006 fortsat med at forfølge en meget ambitiøs vækstplan, bl.a. med åbningen af en lang række nye butikker over hele landet. Samlet har vi udvidet med 12 nye butikker i 2006 og forventer, at yderligere 18 kommer til i år, først og fremmest inden for BIGA og SKAB SELV-kæderne. Samtidig har flere af vores eksisterende BIGA- og SKAB SELV-butikker også haft stor succes med at foretage nogle gennemgribende renoveringer af butikkerne, som herigennem har fået et mærkbart løft, fortæller Skandinavisk Køkkengruppes adm. direktør og hovedaktionær Villy Jæger.

- Overtagelsen af BOFORM bidrager naturligvis i sig selv til væksten i vores omsætning – og vil også gøre det i 2007. Men samtidig er det også vigtigt for os, at vi nu står stærkt og kan levere attraktive indretningsløsninger i alle prissegmenter – også i den øvre ende, hvor vi med high-end-løsningerne fra BOFORM nu er kommet særdeles godt med. Det betyder, at vi samlet set bliver mindre sårbare overfor udsving i markedet og har et stærkt fundament for den videre udvikling i koncernen, siger Villy Jæger.

Når væksten i omsætningen ikke har givet sig udslag i en tilsvarende vækst i resultatet, er forklaringen først og fremmest, at koncernen i 2006 er blevet ramt af markante stigninger i materialepriserne. Prisen på spånplader, som er den vigtigste råvare i køkkenindustrien, steg således med 10 pct. alene i den sidste del af året.


Fastholder væksten i 2007
Efter overtagelsen af BOFORM fokuserer ledelsen i Skandinavisk Køkkengruppe nu først og fremmest på at høste synergier og fastholde den positive udvikling i de eksisterende selskaber. Det er herfra, væksten i 2007 primært skal komme.

- Vi forventer et fladt marked i år, men regner med alligevel at nå en vækst på omkring 10 pct. alene i vores ’gamle’ selskaber – BIGA og Nettoline/SKAB SELV – og altså fraregnet, hvad BOFORM kommer til at bidrage med. Væksten vil vi først og fremmest opnå ved at styrke og udvide vores store og velfungerende forhandlernet – bl.a. på det svenske marked, hvor SKAB SELV med sine første fire butikker nu har fået godt fat, og hvor målet i år derfor er at fortsætte ekspansionen med åbningen af yderligere fem nye butikker, siger Villy Jæger.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster