UgensErhverv.dk

Danskernes el-installationer skranter

Undersøgelse viser, at danskernes el-installation i mange tilfælde er i dårlig stand, hvilket går ud over sikkerheden

21-05-2007

Undersøgelse viser at danskernes el-installation i mange tilfælde er i dårlig stand, hvilket går ud over sikkerheden

Danskerne har med friværdiens lyksalighed flere penge i lommerne end nogensinde før – men ifølge ny undersøgelse, lavet af analyseinstituttet Gallup, bliver pengene ikke brugt på at renovere el-installationen. Tværtimod viser undersøgelsen, at danskernes el-installation i mange tilfælde er underdimensioneret og i dårlig stand, hvilket desværre går ud over sikkerheden.

Få og slidte stikkontakte
Ifølge undersøgelsen har over halvdelen af danskerne ikke stikkontakter nok til at dække behovet i hjemmet. Derfor tages der flittigt forlængerledninger i brug, så flere apparater kan tilsluttes samme stikkontakt. Mange glemmer dog at være opmærksom på, at det kan være farligt at tilslutte apparater med et samlet el-forbrug på mere end 2.300 watt til samme stikkontakt.

- Overstiger man de 2.300 watt, overbelastes stikkontakten, hvilket kan føre til overophedning og brandfare. For at være på den sikre side er det derfor en god tommelfingerregel at regne med, at der højest må være fire apparater tilsluttet hver enkelt stikkontakt, siger Morten Sørensen, chef for kundeservice hos el-materielproducenten Lauritz Knudsen.

Samtidig er mange af de stikkontakter, der sidder rundt om i de danske hjem, i dårlig stand. Hen imod hver femte dansker kan for eksempel nikke genkendende til, at stikkontakterne sidder løst og kan rokkes.

- Løse stikkontakter er tegn på slitage og skal altid skiftes eller repareres, da de udgør en sikkerhedsrisiko. Det samme gælder, hvis kontakterne er af ældre dato, eller hvis de har været overbelastet og brugt forkert gennem længere tid. Man skal her især være opmærksom på, at stikkontakten ikke må være varm, fortæller Morten Sørensen.

Glemmer test af fejlstrømsafbryderen
De fleste ved godt, at fejlstrømsafbryderen skal afprøves jævnligt – men ifølge undersøgelsen glemmer næsten hver tredje dansker det alligevel. Det betyder, at mange af os rent faktisk ikke ved, hvorvidt vores fejlstrømsafbryder virker eller ej.

- Fejlstrømsafbryderens opgave er at beskytte os mod fejlstrøm. Den skal sikre at strømmen straks afbrydes, hvis der er en fejl i et apparat eller i installationen. Det er derfor vigtigt at afprøve fejlstrømsafbryderen mindst to gange om året og gerne en gang om måneden, så man er sikker på, at den virker. Kobler afbryderen ikke ud med det samme, når du trykker på prøveknappen, skal du kontakte en autoriseret el-installatør straks, siger Morten Sørensen.

-mo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Golf-entusiast vendte tilbage til tømmerhandlen

Golf-entusiast vendte tilbage til tømmerhandlen

Nordkystens Tømmerhandel blev skabt af den entreprenante trælastmand Uffe Ravn ovenpå et boom i sommerhus-byggeriet i 60´erne Nordsjælland – i dag drives den af sønnen Erik Ravn

Der trædes på bremsen

Der trædes på bremsen

Mængden af nye varebiler er for nedadgående. I årets første syv måneder er der indregistreret 13.876 nye varebiler i Danmark, og det er en nedgang på hele 12,9 % i forhold til 2022. Og nedgangen i salget ser tilsyneladende ud til at fortsætte

Overborgmester: Rå profit styrer boligmarkedet i København

Overborgmester: Rå profit styrer boligmarkedet i København

Københavns overborgmester vil have ret til krav om højere andel almene boliger i København. Hun efterlyser, at der bygges flere almene boliger og bygges klogt i hovedstaden

Årets vinder af betonprisen suger unge til betonbranchen

Årets vinder af betonprisen suger unge til betonbranchen

Torben Dybdahl Jensen vinder prisen pga. sin indsats for at motivere unge mennesker til at arbejde i betonbranchen, herunder at afholde den årlige 'Betonworkshop', der efterhånden er blevet en institution i sig selv