UgensErhverv.dk

En million til Den Digitale Skurvogn

Den rullende succes har fået støtte til at fortsætte med to nye projekter.

16-05-2007

I snart to år har ’Den digitale Skurvogn’ fra Vitus Bering Danmark, VBD, trillet landet tyndt. Der er bud efter den fra alle egne af landet, og projektet er da også så stor en succes, at der her i maj er opnået støtte fra Implementeringsnetværket under Det digitale Byggeri, til at lade aktiviteterne fortsætte i to nye projekter: ’IT i byggevirksomheden’ og ’IT i lærlingeuddannelsen’.

VBD´s første projekt for flere år siden ’IT på Byggepladsen’ gik så godt, at det blev afløst af et nyt projekt ’IT og ressourcestyring på byggepladsen’, som nu afløses af de to nye projekter til at følge Det digitale Byggeri helt til dørs. De to nye projekter skal videreføre de gode erfaringer, der er indhøstet gennem aktiviteter og samarbejde med en lang række byggevirksomheder og på mange skoler med erhvervsuddannelser indenfor byggeriet.

Implementeringsnetværket har givet tilsagn om knap ¾ million til de to projekter, og hertil skal lægges den endnu større investering virksomheder og skoler lægger i samarbejdet med projekterne.
Skal skubbes i gang
”Man kan i dagspressen læse, at ca. halvdelen af landets byggerivirksomheder bliver digitale i 2007,” siger Jens Heldgaard, der er VBD´s koordinator på projekterne.
”Men i virkeligheden er det meget få af de mindre og mellemstore entreprenører og håndværksmestre, der overhovedet er begyndt på det digitale byggeri, og der skal stadig en massiv indsats til, for at skubbe udviklingen i gang - og dette skal de to projekter være med til”.

Det er ikke, fordi de udførende er afvisende. De fleste af dem kan sagtens se det smarte i f.eks. digitale tilbudslister og projektweb, samt mobil registrering af tid og materiel, men de kommer ikke i gang af sig selv, understreger Jens Heldgaard.

Jens Heldgaard og kollegaen Finn Ingwersen har, i samarbejde med Det digitale Byggeri og Håndværksrådet, bl.a. været med til at gennemføre over 20 fyraftensmøder med indlæg om Det digitale Byggeri og fremvisning af Den digitale Skurvogn. Endvidere har ’holdet’ besøgt en lang række byggevirksomheder og tekniske skoler, hvor der har været indlæg og demonstrationer omkring de kommende krav fra Det digitale Byggeri.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster