Stærke kulører tegner gadebilledet i Københavns nye bydele.
01-05-2007
Stærke kulører tegner gadebilledet i Københavns nye bydele
Af Niels Nielsen
Græsgrøn akryl, orange metalpaneler eller lyseblå glasplader. Der er ingen farveforskrækkelse i hovedstadens nye bydele, hvor stærke signalfarver sætter kulør på gadebilledet.
København er ellers både berømmet og berygtet for sin nedtonede og rolige arkitektur i afstemte jordslåede nuancer. Tydeligst afspejlet ved C.F. Hansens historiske monumenter: Slotskirken, Byretten og Domkirken, der alle tre changerer i diskrete grå og rødbrune nuancer.
Tydeligst i Ørestad
De jordfarvede kulører tegner også grundtonen i hovedstadens nye bydele, men som kontrast er mange af de nye bolig- og erhvervsbygninger tilføjet iøjnefaldende elementer i stærke signalfarver, der på én gang bryder med hovedstadens farveforskrækkede traditioner samtidig med, at farveskalaen fornys i forlængelse af traditionen.
Tydeligst er de farvede tendenser i Ørestad, hvor det historieløse byområde naturligt tillader, at bygningerne skiller sig ud og giver bydelen en selvstændig nutidig profil.
Farveskalaen varierer fra rød og gul på ungdomsboligerne i Signalhuset i Ørestad City til skrigende orange på Bikuben Kollegiet i Ørestad Nord, hvor DR Byens koncertsal iklædes en koboltblå kunststofskærm udover den bagvedliggende glasfacade.
Mest iøjnefaldende er dog indtil videre boligbyggeriet Bellahus ved Bella Center metrostation, hvor beboernes altanforkanter er iklædt grønne akrylplader, der varierer fra lysende gulgrøn over saftig græsgrøn til mørkere militærgrønne nuancer.
Nutidigt samspil
Umiddelbart kan de friske farver virke fremmede og hensynsløst opmærksomhedskrævende i bybilledet. Men ofte er farverne udtryk for et intelligent og nutidigt samspil med omgivelserne.
Således synes den grønne farve på Bellahus at korrespondere fint med beplantningen på den nærliggende Amager Fælled, ligesom den overdækkede tagterrasse i grønt akryl på bygningens højeste punkt er en moderne fortolkning af Københavns traditionelle tårne og spir i tilsvarende iøjnefaldende irgrønt kobber.
På samme måde passer de orangefarvede partier på Bikuben Kollegiets facade til de omgivende boligkarreers tilsvarende orange tegltage. Den orange farves signalvirkning har dog yderligere en betydning, idet den indgår i logoet for bygherren Bikuben Fonden.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning og Miljøsanering
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs marts 2026 udgaven her
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster