Radiatorproducenten Meinertz overtager udvikling, produktion og salg af Danfoss´ designer klimapaneler
27-04-2007
Radiatorproducenten Meinertz overtager udvikling, produktion og salg af Danfoss´ designer klimapaneler.
Den første maj overtager Meinertz udvikling, salg og produktion af Convec Klimapaneler fra Danfoss A/S. Danfoss har udviklet Convec forretningen fra venture stadiet og har opnået referencer fra en lang række byggerier i Danmark og i udlandet.
- Vi har nået et punkt med Convec, hvor vi må gøre op, om vi er den bedste ejer af den forretning, vi har skabt. Og svaret er, at vi ikke vil være i stand til at give forretningen det fokus, der skal til. Derfor har vi henvendt os til Meinertz, der i forvejen har fuldt fokus på området, siger Nis Storgaard, Danfoss Heating Division.
Hos Meinertz lægger direktør Peter Neldorf Petersen ikke skjul på, at henvendelsen blev modtaget med begejstring.
- Der står respekt om Convec navnet, og Danfoss overlader os et produkt, der på rekordtid har bevæget sig fra idéstadiet til at være en gennemtestet og meget driftsikker løsning. Med 40 års erfaring som producent af konvektor- og radiatorløsninger med fokus på design kender vi målgruppens krav og forventninger og er gearet til at honorere dem. Derfor glæder vi os over denne markante udvidelse af vores produktprogram, siger Peter Neldorf Petersen.
Produktionen af Convec produkterne fortsætter indtil videre på Danfoss’ fabrik i Silkeborg, men i løbet af året flyttes den til Meinertz’ egen fabrik i Skanderborg, hvor første fase af en større udvidelse netop er afsluttet. Medarbejdere fra den nuværende produktion samt nogle udvalgte nøglefolk fra Convec forretningen vil følge med til Skanderborg og de øvrige Convec medarbejdere vil alle blive tilbudt fortsat ansættelse inden for Danfoss.
Danfoss har dog fortsat service- og garantiforpligtelser på allerede solgte produkter.
-sbo
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Markedsleder inden for tagrender og tagplader
Denne annonce vises over 200.000 gange årligt
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasinet udgives i sam-arbejde med VinduesIndustrien
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vi forstår vigtigheden af en bil, du kan regne med.
Det albanske underentreprenør-firma Tekno Fire er erklæret konkurs og 3-400 ansatte sendt hjem - kan betyde yderligere forsinkelse af det i forvejen hårdt ramte supersygehus Nyt OUH
Nu er der kun en uge tilbage, før de nye krav til asbestarbejde gælder. Listen over de nye krav er på 12 punkter og rummer blandt andet nye regler for afskærmning
LEDERPROFIL: Fem essentielle spørgsmål til en leder, der har markeret sig – denne gang Anne Mette Weng, administrerende direktør for Rheinzink Danmark A/S
I Odense danner et kæmpe, offentligt kontor på imponerende vis ramme for otte statslige styrelser. Arkitekturen er skruet sammen med fokus på fællesarealer, mødesteder og tværgående forbindelser, så samarbejde og videndeling får plads