Der blev solgt få parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder i 1. kvartal 2007, viser en opgørelse fra Realkreditrådet
24-04-2007
Priserne på parcel- og rækkehuse steg svagt, mens ejerlejligheder igen viste et mindre prisfald. Ejerlejligheder i københavnsområdet er faldet mest i pris. Der var også få handler af fritidshuse, men priserne steg fortsat, fremgår det af Realkreditrådets ejendomsprisstatistik for 1. kvartal.
På landsplan steg priserne på parcel- og rækkehuse med 1,2% i løbet af 1. kvartal 2007, mens ejerlejlighederne faldt med 1,8%. Fritidshuse steg 2,0%. Priserne for parcel- og rækkehuse er i forhold til samme periode sidste år steget med 13,6%, ejerlejligheder er steget med 3,5%, og fritidshuse er steget med 11,6%.
Der blev solgt 20% færre parcel- og rækkehuse og 39% færre ejerlejligheder i 1. kvartal 2007 end samme periode sidste år. Salget af parcel- og rækkehuse er på det laveste niveau siden 1. kvartal 2003.
- Der bliver solgt få boliger. Alligevel er det danske boligmarked stabilt og udviser samlet set en rolig prisudvikling. Der er ikke tegn på dramatiske prisfald, men der kan naturligvis fortsat ske tilpasninger på dele af boligmarkedet, og her tænker jeg blandt andet på ejerlejligheder i de større byer, som i de seneste år er steget kraftigt i pris, siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet.
Udviklingen med stagnerende priser og få bolighandler, som første gang kom til udtryk i Realkreditrådets ejendomsprisstatistik i 4. kvartal 2006, er fortsat i 1. kvartal 2007. Det gælder også prisfaldene på ejerlejligheder, som primært er sket i de dyreste områder.
- Vi er nu i et marked, hvor prisniveauet i løbet af de seneste år er blevet meget højt i nogle områder. Samtidig har de seneste års rentestigninger gjort det dyrere at finansiere sin bolig. Det betyder helt naturligt en lavere efterspørgsel og stagnerende priser, siger Ane Arnth Jensen.
FAKTA
Realkreditrådets ejendomsstatistik medtager de ejendomshandler, hvor der indgår direkte belåning fra et realkreditinstitut i finansieringen af ejendomskøbet. Det betyder, at prisstatistikken omfatter ca. 80% af alle ejerlejligheds-, parcel- og rækkehushandler samt ca. 50% af alle handlede fritidshuse. Den forholdsvis lave dækning af fritidshuse skyldes, at kontanthandler, hvor købet finansieres fx ved at belåne friværdi i en anden ejerbolig, ikke indgår i statistikgrundlaget.
-sbo
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vi forstår vigtigheden af en bil, du kan regne med.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Ford vans og pickupper – et erhvervskøretøj til ethvert job
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Alt i overdækning. Dansk design.
Kvalitetsgulve og No Noise underlag
Lad os gøre det sammen
Politikerne i Kalundborg Kommune har afvist de kommunale embedsmænds ligegyldighed i forhold til ulovligheder. SCT Transport har ikke ”handlet i god tro”, fordi projektet på forhånd var indsendt til vurdering med henblik på accept af arbejderne
Det er som udgangspunkt kommunerne, der bestemmer, om - og hvor - der skal vedvarende energianlæg på land
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger