UgensErhverv.dk
Mere lys skaber tryghed i Aarhus NordNyt gadelys, røgalarmer og adgangskontrol skaber mere tryghed omkring de 247 lejemål på Kalmargade i det nordlige Aarhus. Samtidig reduceres el-udgifterne markant.

Mere lys skaber tryghed i Aarhus Nord

Energiselskabet Verdo har hjulpet boligselskab med at komme hærværk og utryghed til livs i boligområdet ved Kalmargade i det nordlige Aarhus

26-11-2013

- Vi har i lang tid været præget af hærværk og har også oplevet ildspåsættelse i et kælderrum. Det har gjort beboerne utrygge, men nu har vi med hjælp fra Verdo taget hånd om problemet, siger Michael Andersen, teknisk chef hos Boligkontoret Århus, der administrer de 247 lejemål på Kalmargade i det nordlige Aarhus.

Verdo, der har hovedsæde i Randers, har bl.a. installeret adgangssystemer til 49 opgange, opsat nye lamper og røgalarmer i kælderrum samt etableret nyt gadelys i området omkring boligerne.  

Opgaven er netop afsluttet og Boligkontoret Århus glæder sig over at kunne sende de gammeldags nøgler på pension. De erstattes nemlig af nøglebrikker, der automatisk kan slettes i systemet, hvis de forsvinder, eller hvis en beboer flytter.

- Vi får et langt bedre overblik over, hvem der har adgang til opgange og kælderrum, siger Michael Andersen.

Besparelse som sidegevinst
Nye og mere moderne LED-lamper i parkområdet omkring Kalmargade betyder også, at elregningen bliver markant mindre i fremtiden. Det gavner både miljø og pengepung.

- Vores beregninger viser, at Boligkontoret Århus kommer til at spare op til 80 procent på elregningen til gadelys i området og 20 procent på den nye kælderbelysning. Samtidig er de nye gadelamper langt mere hårdføre overfor hærværk, siger Jan Thomsen, der er sikkerhedskonsulent hos Verdo.

Boligselskabet Århus har desuden valgt at få klargjort området til trådløs videoovervågning, hvis det i fremtiden skulle blive relevant.  

-los

Fakta om opgaven:

Adgangskontrol på 49 opgange og ni kælderrum
Opsætning af 149 lamper i kælderrum
Opsætning 48 LED-gadelamper i parkområde og LED-gadelamper ved ni affaldsområder
Trådløst netværk, der administrer adgangskontrol og eventuelt også overvågning

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

- Vi skal stoppe med at betragte gode byggematerialer som affald

- Vi skal stoppe med at betragte gode byggematerialer som affald

To nye brandstationer i Guldborgsund Kommune viser, hvordan cirkulære løsninger kan omsættes til praksis, og i december mødes branchen for at dele erfaringer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger