Kommunerne behandler byggetilladelser meget forskelligt. Ny undersøgelse viser stor utilfredshed hos byggeselskaber
20-04-2007
Kommunerne behandler byggetilladelser meget forskelligt. Ny undersøgelse viser stor utilfredshed hos byggeselskaber
Det kan være både tidskrævende og besværligt at få en byggetilladelse hos kommunen. Men det kan også gå hurtigt og nemt. Sagsbehandlingstiden og omfanget af den dokumentation, som kommunerne kræver for at kunne udstede en byggetilladelse, svinger voldsomt fra kommune til kommune, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Det gør arbejdet unødvendigt svært for typehusproducenterne, som skal indhente byggetilladelse meget ofte.
- De store forskelle i kravene til dokumentation er et problem. Mange byggevirksomheder samarbejder med over 20 kommuner i løbet af et år, og det betyder, at vi skal sætte os ind i over 20 forskellige regelsæt, fortæller Claus Granholm, formand for Nyhusforeningen.
Nyhusforeningen, der er en landsdækkende brancheforening for producenter af helårshuse og fritidshuse under Dansk Byggeri, har undersøgt medlemmernes erfaringer med byggesagsbehandlingen i landets kommuner. Hele 65% af de deltagende virksomheder er utilfredse med sagsbehandlingen.
Virksomhedernes utilfredshed skyldes ikke byggesagsbehandlerne og deres faglige niveau, som vurderes positivt af 94% af virksomhederne. Utilfredsheden skyldes derimod, at kommunerne fortolker regelsættet forskelligt og ikke formår at bringe klarhed over, hvilken dokumentation, der skal indleveres. Det øger risikoen for, at virksomhederne ikke indsender de rette dokumenter i første omgang.
- Klare retningslinjer for, hvilke dokumenter kommunen ønsker, vil spare os for en masse tid og besvær. Det samme vil en mere ensartet sagsbehandling fra kommune til kommune. En opstramning vil ikke kun lette virksomhedernes arbejdsvilkår betydeligt men også medføre, at sagsbehandlerne får bedre vilkår til at udføre en hurtig og problemfri sagsbehandling, mener Claus Granholm.
En hurtigere sagsbehandling er tiltrængt i mange kommuner. En undersøgelse, der netop er offentliggjort i Dansk Byggeris analysebrev Barometer, viser, at nogle kommuner kan behandle en byggetilladelse på et par uger, mens andre skal bruge over seks måneder til den samme opgave. I gennemsnit bruger kommunerne 8 uger på en byggesagsbehandling.
-sbo
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tysk kvalitets siden 1860!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse