UgensErhverv.dk

Mere byggeri for pengene

Byggebranchen tjener lidt flere penge og er bedre polstret mod tab. Det viser en ny analyse af byggebranchen fra Deloitte og Dansk Byggeri

20-11-2013

Selvom konkursen efter E. Pihl & Søn fortsat trækker dybe spor i branchen, viser en ny analyse, at der er grund til forsigtig optimisme, samt at det går bedre for dansk byggeri. Færre byggevirksomheder har underskud, indtjeningen pr medarbejder stiger, og virksomhederne har et større afkast af de penge, de investerer i virksomheden. Det fremgår af en ny analyse af byggebranchen, som Deloitte og Dansk Byggeri netop har offentliggjort.

- Næsten alle nøgletal er forbedrede i forhold til tidligere år. Den negative udvikling gennem de senere år er tilsyneladende brudt, men der er fortsat god plads til yderligere forbedring, siger partner i Deloitte, Thomas Frommelt.

- Der har været langt mellem lyspunkterne i bygge- og anlægsbranchen i de seneste fem år. Derfor er der god grund til at hæfte sig ved den fremgang, der trods alt er at spore i regnskabstallene - også selvom fremgangen ikke er prangende, siger adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen, og fortsætter:

- Vi forventer, at aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen vil være svagt stigende året ud, og at fremgangen vil fortsætte til næste år. For de virksomheder, som har formået at klare sig gennem krisen og tilpasse sig et lavere aktivitetsniveau, er der lys forude.

Branchen slås dog stadig med store udfordringer. Seks ud af ti virksomheder har ikke haft overskud de seneste tre år og cirka hver syvende er truet af konkurs. Konkurrencen er hård de danske virksomheder imellem og hertil kommer konkurrencen fra udenlandske virksomheder, hvilket presser priserne. Derudover er kreditsituationen vanskelig.

- Den altoverskyggende udfordring for bygge- og anlægsbranchen er kreditsituationen. I kølvandet på Pihls konkurs har banker og andre kreditgivere strammet yderligere op, hvilket forværrer en i forvejen vanskelig situation for branchen, siger Lars Storr-Hansen.

- Branchens virksomheder skal fortsat arbejde med risikostyring og tiltag, der sikrer en omkostningseffektiv løsning af deres opgaver, og derved sikre en mere stabil og bedre indtjening, siger Thomas Frommelt fra Deloitte.

Analysen, der baserer sig på data fra 2010 til 2012 for 2.262 virksomheder, viser også, at det især er de store entreprenører, der lider i disse år. De mindre selskaber har således været bedre til at tjene penge end de mellemstore og store virksomheder.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration