Banebrydende naturprojektet i FredericiaC er er i finalen til prisen "World Smart Cities Awards 2013".
20-11-2013
Landskaber der bringer liv til byen før den er bygget, og natur der oprenser forurening, skaber nye fællesskaber og giver herlighedsværdi for de mange. Det er grundtankerne bag udviklingen af et midlertidigt, rekreativt landskab som en forløber for den samlede udvikling af bydelen FredericiaC på de bynære havnearealer i Fredericia, der nu er i finalen om en af verdens mest prestigefulde byudviklingspriser, World Smart Cities Awards 2013. FredericiaC er et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By.
- Formålet med var at åbne området og genskabe adgangen til Lillebælt for hele byen lige fra projektets start. Det har givet byens borgere mulighed for at tage området til sig allerede før de første bygninger er bygget. Og gennem den daglige brug og udviklingen af forskellige aktiviteter i området, har de kunne påvirke fremtidens byliv i FredericiaC, siger Carsten Koch, bestyrelsesformand for FredericiaC.
Giver en bedre by
Landskabsprojektet er udarbejdet af de københavnske landskabsarkitekter SLA og involverer en helt ny landskabelig måde at tænke byudvikling på. Projektet omsætter et midlertidigt landskab til en permanent landskabsstrategi, der skaber engagement, involvering og social, økonomisk og klimatisk bæredygtighed i den nye bydel. Og den internationale anerkendelse vækker også begejstring hos SLA:
- Når jeg forelæser for internationale kolleger og bygherrer, er det altid naturprojektet i FredericiaC, der vækker størst opmærksomhed. Projektet viser hvordan et tomt industriområde over tid kan transformeres til en levende og sammenhængende del af byen ved at integrere evigt skiftende natur i den langsigtede byudvikling samtidigt med, at der skabes værdi for borgerne fra dag ét. Den metode kalder vi 'procesurbanisme'. Normalt forbinder man smart city-begrebet med udelukkende teknologiske løsninger, men her viser vi, hvordan man ved hjælp af naturen ikke bare kan få smartere byer, men bedre byer, siger Stig L. Andersson, kreativ direktør og partner i SLA.
Oppe mod seks andre
World Smart Cities Awards 2013 anerkender og belønner de mest ambitiøse, avancerede og innovative projekter og initiativer fra hele verden, der udvikler og nytænker smart city begrebet. Landskabsprojekt i FredericiaC er i finalen med seks andre smart city projekter fra bl.a. Japan, Tyskland og Kina. I alt modtog World Smart Cities Awards over 200 ansøgninger fra 35 lande.
-jhn
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Lad os gøre det sammen
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Når toppen skal nåes
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration